Mødedato: 16.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning vedr. høringssvar ifm. håndtering af medlemsforslag om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal beslutte, om man finder det relevant at afgive høringssvar vedr. høringen ifm. håndtering af medlemsforslag om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune.
Høringsfristen er den 24. november, hvilket betyder, at såfremt lokaludvalget ønsker at afgive høringssvar, skal man på mødet bemyndige forpersonen og evt. et eller flere lokaludvalgsmedlemmer til at udarbejde høringssvaret.  

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter, om man finder det relevant at afgive høringssvar ifm. håndtering af medlemsforslag om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune.

2. at Vanløse Lokaludvalg, hvis man finder det relevant at afgive høringssvar, bemyndiger forpersonen og evt. et eller flere lokaludvalgsmedlemmer til at afgive høringssvar inden høringsfristen den 24. november 2023. 

Problemstilling

Socialforvaltningen har sendt vedlagte notat vedr. mulige spor som led i forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune i høring. Notatet skal indgå i sag til politisk behandling om henvendelse til regeringen med forslag om, at København bliver forsøgsby for afkriminalisering af narkotika. Sagen skal behandles af Socialudvalget og Borgerrepræsentationen.

Høringen finder sted i forbindelse med Socialforvaltningens behandling af førnævnte medlemsforslag og løber over uge 45, 46 og 47.
Som høringspart har Vanløse Lokaludvalg mulighed for at afgive høringssvar, som bedes fremsendt til forvaltningen senest fredag den 24. november 2023 klokken 12.00. 

Liste over høringsparter kan findes på internetdagsordenen. 

Baggrund for høring

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog medlemsforslag om afkriminalisering af narkotika den 2. februar 2023. Medlemsforslaget ligger som bilag.

På baggrund af medlemsforslaget er Socialforvaltningen, med inddragelse af andre relevante forvaltninger, blevet pålagt at:

  • udarbejde et forslag til politisk behandling om at rette henvendelse til regeringen med forslag om, at København bliver forsøgsby for afkriminalisering af narkotika og
  • undersøge, hvordan man i andre lande har eller er i gang med at afkriminalisere narkotika.

Derudover blev Socialforvaltningen med medlemsforslaget pålagt at invitere til et offentligt debatarrangement om afkriminalisering af narkotika, hvor social- og boligministeren og justitsministeren var inviteret. Det bemærkes, at debatarrangementet fandt sted i Festsalen på Københavns Rådhus den 28. september kl. 17.00-19.00, hvor både fagfolk, civilsamfundsaktører, politikere og københavnere deltog for at høre om erfaringer med afkriminalisering og debattere mulige tiltag i en forsøgsordning for afkriminalisering af narkotika i København.

På internetdagsordenen finder I også notat vedr. mulige spor som led i forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune samt medlemsforslag om afkriminalisering af narkotika. 

Løsning

1. Vanløse Lokaludvalg beslutter, om man finder det relevant at afgive høringssvar ifm. håndtering af medlemsforslag om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune.

2. Vanløse Lokaludvalg, hvis man finder det relevant at afgive høringssvar, bemyndiger et eller flere lokaludvalgsmedlemmer til at afgive høringssvar inden høringsfristen den 24. november 2023. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. 

Videre proces

Hvis lokaludvalget finder det relevant at afgive høringsvar og bemyndiger et eller flere lokaludvalgsmedlemmer til at udarbejde høringssvaret, sender sekretariatet det til forvaltningen inden høringsfristen den 24. november 2023. 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede ikke at sende et høringssvar til medlemsforslag om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune.
Til top