Mødedato: 16.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om emner ifm. besøg fra Teknik- og Miljøborgmesteren

Vanløse Lokaludvalg skal beslutte emner til Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfods besøg den 23. januar 2024. Temagruppernes forslag til emner fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg prioriterer ca. 3 emner til Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfods besøg den 23. januar 2024.

Problemstilling

Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod kommer på besøg i Vanløse Lokaludvalg tirsdag den 23. januar 2024 kl.17-18.
Borgmesteren har fordelt sine årlige besøg i lokaludvalgene, således at halvdelen får et to timers besøg evt. med cykeltur i bydelen og den anden halvdel besøg af en times varighed. Vanløse Lokaludvalg havde sidste år et to-timers besøg med cykeltur fra Jyllingevej v. Krogebjerg og omkring Damhusengen til dæmningen, hvor mødet sluttede i Fritidscentret Sejlklubben, hvorfor besøget i år kun er af en times varighed.

Grundet den korte varighed af mødet foreslås det, at der prioriteres ca. 3 emner til fælles drøftelse med borgmesteren, og at de primært har relation til bydelsplanen og dens indsatser.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg prioriterer ca. 3 emner til Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfods besøg den 23. januar 2024 ud fra nedenstående forslag fra temagrupperne.

Forslag fra Natur og Miljø er nedenstående i prioriteret rækkefølge:

  • Natur- og Miljøstation
  • Skybrudsplaner
  • Bellahøjmarken

Forslag fra Idræt, Bevægelse og Sundhed:

  • Bellahøjmarken og screeningen (store dele af arealet er TMF). 

Forslag fra Byliv, Kultur og Erhverv:

Temagruppen melder ikke Bymidten ind som emne pga. den igangværende screening, men vil gerne nævne, at vi er glade for, at der laves en foranalyse, som vi regner med bliver fulgt op i budget 2024.

Forslag fra Trafikken i Vanløse:

  • Jyllingevej*
  • Natur- og Miljøstation
  • Fodgængerfelt ved Føtex/Kronen (evt.)

*Evt. vinkle Jyllingevej-forslaget, så det løftes til mere end budgetspørgsmålet:

  1. Første prioritet: Opgradering der matcher Rødovre.
  2. På sigt bør fortsættelsen fra Ålekistevej til Sallingvej tages med.
  3. Virker de nye hastighedsgrænser?

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet melder de prioriterede emner ind til borgmesterkontoret.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at prioritere Natur- og Miljøstationen, Jyllingevej og Bellahøjmarken til dagsorden for møde med Teknik og Miljøborgmesteren, dog således, at de andre spørgsmål af interesse fremgår af tilbagemelding til forvaltningen.
Til top