Mødedato: 16.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om lokaludvalgets repræsentanter til Åbent Værksted om Bymidten

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg har besluttet at deltage i Åbent Værksted, borgermøde om Vanløse Bymidte den 28. november 2023 og skal vælge 2-3 medlemmer der kan repræsentere lokaludvalgets arbejde og gå i dialog med borgerne om visioner for bymidten.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede i møde den 12. oktober 2023 at være med på invitationen til borgermøde om Bymidten og videreformidle til forvaltningen, at man gerne vil have repræsentanter fra Dansk Handicapforbund og Dansk Blindesamfund inviteret med til borgermødet. Se sagsfremstilling: Nyt punkt: Beslutning om at være med på invitation til borgermøde om bymidten | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg vælger 2-3 repræsentanter til Åbent Værksted, borgermøde om Vanløse Bymidte.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg besluttede i sidste ordinære møde den 12. oktober at være med på Teknik- og Miljøforvaltningens invitationen til borgermøde, Åbent Værksted, som led i borgerdialog omkring bymidten, hvor det er muligt at komme med input til scenarier for Vanløse Bymidte.

Borgermødet finder sted tirsdag den 28. november kl. 17-20 i Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen.
I forbindelse med mødet foreslår forvaltningen, at det efter præsentation af analyser og scenarier vil være muligt at gå i dialog med hhv. fagfolk bag analyserne såvel som lokale interessenter, så som Vanløse Lokaludvalg, Bymidtegruppen, Flemming Fenger, DSB og Kronen der inviteres til at deltage med egne boder. 

Vanløse Lokaludvalg er derfor også inviteret og skal beslutte hvilke 2-3 medlemmer, der skal repræsentere lokaludvalget i en bod, der går i dialog med borgerne om lokaludvalgets arbejde med visioner for Vanløse Bymidte. Lokaludvalget skal selv medbringe materiale, såsom Bydelsplan for Vanløse.

Der er vedhæftet bilag statusnotat med orientering om tidsplan på foranalyse for Vanløse Bymidte og derudover er der på internetdagsorden orientering om Åbent Værksted fra sidste med  møde.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg vælger 2-3 repræsentanter til Åbent Værksted, Borgermøde om Bymidten.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen står for at arrangere Åbent Værksted, borgermøde om Bymidten, i samarbejde med bl.a. Bymidtegruppen.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg valgte Bent Christensen, Niels Christian Juul, Hilde Christensen og Jan Lindboe
Til top