Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen arbejder forsat på at afholde Gæstebud for ensomme og hjemløse i Vanløse. Såfremt projektet bliver godkendt på decembermødet, vil arrangementet foregå torsdag den 11. januar 2018 på Vanløse Torv. Derudover vil arbejdsgruppen være til stede til dette års Luciaarrangement på Kulturstationen i uge 50, med et informationsbord om lokaludvalget med fokus på det kommende valg til lokaludvalg.
- Børne- og Ungegruppen har samlet et panel af personer, der arbejder med børn og unge på forskellige planer. Formålet er at finde de vinkler, som Børne- og Ungegruppen skal arbejde med i samarbejde med de øvrige aktører i bydelen. Brainstorm-mødet forventes afholdt i uge 47-48. Der arbejdes desuden med plantning af træer med børn og unge i samarbejde med TMF.
- Kultur- og Idrætsgruppen arbejder forsat med det interne projekt Hvidbog Motions- og idrætsbehov i Vanløse, hvor den nedsatte ad hoc-gruppe i samarbejde med Astrid (studentermedarbejder) stort set har færdigbehandlet den indsamlede data. Dermed er Astrid i fuld gang med at skrive den endelige rapport. Herudover arrangererede Kultur og Idræt den sidste Vanløse Salon, nemlig Vælgermødet den 30. oktober i Café Oasen, hvor der kom cirka 165 vanløseborgere.
- Natur- og Miljøgruppen har på deres seneste arbejdsgruppemøde haft besøg af Sandra Davidsen, driftskoordinator i TMF og Boris Koppel, byrumsforvalter i Vanløse. Her blev der bl.a. talt om affald i bydelen generelt og mere specifikt omkring de tilbagemeldinger der kom i forbindelse med dette års Hold Vanløse Ren samt ønsker fra ønsketræet til Vanløse på den anden ende. Derudover blev der bl.a. talt om den nye Affalds- og Ressourceplan, et træplantningsprojekt på engen (100.000 træer) i samarbejde med omkringliggende institutioner, der blev talt om Bellahøjmarken, dræning af boldbaner og toiletter ved Damhuskanten og meget andet.
- Trafik- og Plangruppen har bl.a. drøftet trafikforhold omkring Kronen og på Vanløse Torv. Arbejdsgruppen arbejder på, at der kommer synlig skiltning til cykel- og bilparkering, samt at der kommer lede-fliser/marcipanbrød til blinde.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.
Videre proces
-