Status på puljemidler
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i december 2016 at fordele puljemidlerne for 2017 i hhv. en Vanløsepulje som foreninger, borgere m.v. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til lokaludvalgets egne projekter.
Vanløse Lokaludvalg besluttede en ny disponering af puljemidlerne på det ordinære møde i marts 2017 pga. en central regulering af puljebudgettet.
Indstilling
Formanden indstiller:
- at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2017 til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at sammenlægge de resterende puljemidler for 2017, ved at overføre 30.685 kr. fra puljen for egne projekter til Vanløsepuljen.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2017 et samlet puljebudget på 1.447.000 kr. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen ud fra bydelens befolkningstal.
Lokaludvalget står hvert år bag en række egne projekter og fordeler hvert år midler til projekter, der gavner bydelen, og som aktive projektmagere står bag.
For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler, fremlægges der på hvert ordinært møde en status over forbruget.
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
Vanløsepuljen |
882.000kr. |
816.144 kr. |
65.556 kr. |
Egne projekter |
565.000kr. |
534.315 kr. |
30.685 kr. |
Som det fremgår af ovenstående skema er der 30.685 kr. tilbage i puljen til lokaludvalgets egne projekter. Det indstilles for overskuelighedens skyld, at der overflyttes 30.685 kr. til Vanløsepuljen, så midlerne kan komme bydelens borgere til gavn. Ved denne handling vil lokaludvalget have 96.241 kr. tilbage i Vanløsepuljen.
I det omfang lokaludvalget beslutter yderligere egne projekter i 2017, herunder Lucia 2017, tages disse midler fra Vanløsepuljen.
Lokaludvalget vil få udleveret en opdateret status for puljemidler under selve mødet, hvor de nyeste tal for evt. indkomne regnskaber, tilbageløb mv. fremgår.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at overføre 30.685 kr. fra puljen Egne projekter til Vanløsepuljen.
Økonomi
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
Vanløsepuljen |
882.000kr. |
816.144 kr. |
65.556 kr. |
Egne projekter |
565.000kr. |
534.315 kr. |
30.685 kr. |
Til dagens møde er der ét internt projekt på dagsordenen:
- Lucia 2017 - 1.550 kr.
Der er 7 eksterne ansøgninger til dette møde, der tilsammen ansøger om et beløb på 89.407 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 60.675 kr.
Vælger Vanløse Lokaludvalg at slå puljen for egne projekter sammen med Vanløsepuljen, samt at disponerer 1.550 kr. til Lucia 2017 og følge Puljegruppens indstillinger, har lokaludvalget 34.016 kr. tilbage til disposition i Vanløsepuljen for 2017.
Videre proces
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog status på budget, forbrug og disponering af puljemidler til efterretning
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at sammenlægge de to puljer i budgettet for puljemidler 2017 for den resterende del af året.