Meddelelser
Svar fra TMF-borgmester med opsamling på besøg 24.11.2020
Vanløse Lokaludvalg har modtaget svar fra Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, med opfølgning på borgmesterbesøget den 24. november 2020. Trafik og Plan har gennemgået svaret og konstaterer, at der er behov for en opfølgende henvendelse, bl.a. med en opdateret status på flere emner samt et uddybet svar på anmodning om genopretning af Apollovej. Svar fra borgmesteren med forvaltningens notat er vedhæftet som bilag.
Orientering om Budget 2022
Torsdag den 9. september indgik et bredt politisk flertal aftale om Københavns Kommunes budget 2022. Her blev der blandt andet fundet penge til udvidelse a p-zonen, etablering af 40 specialundervisningspladser til Heerup Skole og 35 pladser til borgere med handicap på Elna Munchs Plads m.v. Sekretariatet eftersender et overblik over budgetaftalen og hvad det betyder for Vanløse.
Foranalyse og følgegruppe for Helga Larsens Plads
Vanløse Lokaludvalg afholdt mandag den 6. september 2021 informationsmøde ifm. foranalyse for Helga Larsens Plads. På mødet kunne man tilmelde sig en følgegruppe, hvor der skal indgå repræsentanter fra de tre omkringliggende boligforeninger, de omkringliggende erhvervsdrivende, interesserede borgere og lokaludvalg. Projektleder på foranalysen sammensætter følgegruppen og indkalder til møde.
Besøg af direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Esben Danielsen
Onsdag den 6. oktober kl. 17.00 besøger Kultur- og Fritidsforvaltningen Esben Danielsen og konstituerede chef i Kultur V Thomas Bach Vanløse Lokaludvalg for at høre om lokaludvalget kultur- og fritidsprojekter. Arbejdsgruppen Kultur og Fritid har meddelt, at man gerne vil have en dialog om idrætsudvikling i Vanløse og Grøndag/Bellahøj, kunstgræs samt Kulturstationen og understøttelse af kulturtilbud generelt i bydelen.
Information om nyt lokale til foreninger og kultur på Biblioteket
Kulturstationen Vanløse har i samarbejde med foreningerne Coding Pirates og FOF fået tildelt 190.000 kr. fra forening og aftenskolepakken til at renovere det gamle personalekontor på biblioteket. Renovationen går i gang i september 2021 og står klar primo 2022. Lokalet skal fortrinsvist udlejes til foreninger gennem foreningsportalen, men også anvendes til biblioteks- og kulturtilbud. Overskydende tid vil blive lejet ud på markedsvilkår gennem Book Byen. Formålet med lokalet er at skabe rum og liv til mere foreningsaktivitet, samt øge synergien mellem kulturhuset og biblioteket.
Emner til vælgermøde den 3. november
Salongruppen har sammen med formanden udarbejdet tekster til de lokaludvalgsemner, der besluttet i sidste møde, som de politiske partier præsenteres for til vælgermødet den 3. november kl. 19 i Café Oasen.
Hvordan skaber vi en mere sammenhængende og levende bymidte?
Vanløse Lokaludvalg ønsker at høre de politiske partiers holdninger og prioriteringer til, hvordan vi skaber en mere sammenhængende og levende bymidte i Vanløse. Hvad er partiernes vision for bymidten, og hvad bør prioriteres. Bør man investere i mere pladsdannelse og grønne initiativer i bymidten eller prioritere at skabe bedre vilkår for de erhvervsdrivende og handlende? Skal man skabe bedre rammer for sociale og kulturelle aktiviteter/institutioner i bymidten eller snarere prioritere at kigge på trafikken i bymidten såsom parkering, cykelparkering eller den gennemkørende trafik?
Bedre trafikale løsninger på ind- og udfaldsvejene i Vanløse
Vanløse Lokaludvalg ønsker at høre de politiske partier om deres holdninger til de store ind- og udfaldsveje i Vanløse. Alle dage kører en masse bilister igennem Vanløse for blandt andet at komme til og fra arbejde mellem det indre København og Københavns omegn, hvilket skaber meget trafik i Vanløse. Hvad er partiernes holdninger til indfaldsvejene i Vanløse, og hvad bør gøres for at skabe bedre vilkår for vanløseborgerne? Hvordan prioriterer partierne mellem de forskellige trafikanters fremkommelighed, hastighed, støj og luftforurening?
Deadline for indmelding af dagsordenspunkter til næste Lokaludvalgsmøde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 14. oktober 2021 er mandag den 4. oktober 2021.
NYE MEDDELELSER :
Budget 2022
Alle Borgerrepræsentationens partier, bortset fra Det Konservative Folkeparti, har indgået budgetaftale for Københavns Kommunes budget 2022 og skal til 2. behandling i BR den 7. oktober 2021. Sekretariatet uddelte en oversigt over Vanløse-relevante projekter, se vedhæftede bilag.
BR-sek vil gerne komme og give status på tilpasning
Borgerrepræsentationens sekretariat vil gerne give en status på Tilpasning af lokaludvalg i forhold til de nyeste ændringer i Regulativ og Kommissorium. Sidstnævnte er pt. ved at blive godkendt i Indenrigsministeriet, inden det skal 2. godkendes i BR, forhåbentlig den 14. okt. 2021. Herunder også ændringer i forhold til valg af nye lokaludvalg i februar 2022. BR-sekretariatet vil komme ud på det ordinære møde 18. november 2021.
Opfølgning på Vanløse Saloner
Råd fra Vanløse Saloner om cykeltyverier, man skal have to låse, hvoraf den ene låses fast til noget der ikke kan flyttes. Ring til Din betjent, hvis man observerer noget kriminelt/suspekt. Cyklistforbundet arbejder på at få forsikringsselskaber til i langt højere grad at inddrage cykelhandlerne i arbejdet omkring udvikling af tiltag på forebyggelsesområdet. Der opfordres til generelt mere samarbejde på tværs mellem offentlige aktører (politi, kommune mv.) og private (ngo'er som cyklistforbund) lokalt. Desuden opfordres der generelt til mere oprydning i byrummet når det gælder glemte/efterladte cykler.
Repair Café
Behov for at alle spreder det gode budskab om Repair Café det er en gang om måneden, den 2. søndag i måneden. Der er behov for flere borgere, der er med på konceptet, dvs. borgere, der har behov for hjælp til at få repareret ting, f.eks. syning.
Vanløse på den 2. ende
Der holdes Vanløse på den 2. ende på lørdag den 18. september 2021.
Borgermøde om Trafikplan
Husk der er borgermøde om Trafikplan tirsdag den 21. september kl. 19-21 i Café Oasen på Kulturstationen.