Mødedato: 16.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Beslutning om repræsentant til kvarterpanel Bispeengen - foranalyse

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg beslutter at sende en repræsentant til kvarterpanel for Bispeengbuen - foranalyse.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at sende en repræsentant til et kvarterpanel for Bispeengbuen - foranalyse.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg er blevet inviteret med i en kvarterpanel af de konsulenter, der arbejder med foranalyse til udvikling af Bispeengen. De skal arbejde med to scenarier for at lægge Bispeengbuen i tunnel. Det ene scenarie skal vise, hvordan området kan udvikles på en bymæssig måde og det andet skal vise, hvordan det kan udvikles til et grønt område. Begge scenarier har to alternative varianter; hvor tunnelen hhv. er kort eller lang.
Ud over de to besluttede tunnel-scenarier, er der en option på et tredje scenarie, hvor den ene bue bevares til afvikling af al trafikken. Denne option afventer resultatet af budgetforhandlinger for 2022.

Konsulenterne vil gerne samle et kvarterpanel, der repræsenter de vigtigste aktører og interesser i området – herunder Vanløse Lokaludvalg. Panelet mødes to gange i denne første fase (25.11. og 24.02.), hvor panelet skal hjælpe med at kvalificere rådgiverholdets kortlægning, analyse og idéoplæg. Panelmøderne vil blive afholdt på hverdagsaftener.
Konsulenterne stiller sig til rådighed for at deltage i et møde med lokaludvalgets medlemmer, skulle der vise sig et behov for mere information om projektet.

Derudover forventes afholdt et åbent borgerevent i oktober, hvor alle har mulighed for at deltage og komme med input til projektet.

Temaer af umiddelbar Vanløse-interesse

  • Vand: Sammenhæng med skybrudsprojekter i Vanløse, Grøndalsparken og å-løb til Damhussøen.
  • Grønt: Der er meget grønt i kvarteret, tænk i sammenhænge til bl.a. Gandhiparken, Grøndalsparken, Bellahøj. Grøndalsparken er både interessant ift. genåbning af å-løbet og ift. en tidligere besluttet grøn cykelrute.
  • Fritidsfaciliteter: Der er god forsyning af fritidstilbud (Bellahøjbadet, Grøndal Multicenter, Rødkildeparken, Genforeningspladsen), men de store trafikårer kan være en barriere. Med bedre tilgængelighed for bløde trafikanter, kan faciliteterne bedre benyttes af børn og unge fra andre bydele.
  • Borups Allé/Hillerødgade: Hvordan kommer løsningerne til at påvirke trafikken og de mennesker der bor her?

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at sende en repræsentant til kvarterpanel for Bispeengbuen - foranalyse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Som udgangspunkt vil det færdige ideoplæg blive sendt i høring hos lokaludvalgene, inden de to kommuner, Frederiksberg og København, til sommer 2022 skal træffe beslutning om, hvilket scenarie de ønsker viderebearbejdet i fase 2.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at vælge Anne Fausbøll som repræsentant til kvarterpanel Bispeengen - foranalyse
Til top