Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om projekt Event på Multifunktionspladsen

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt "Event på Multifunktionspladsen" og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg beslutter projekt "Event på Multifunktionspladsen" og afsætter 25.000 kr. i 2018-puljemidler hertil - jf. projektbeskrivelsen.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har gennem længere tid arbejdet på at skabe et nyt og attraktivt byrum på multifunktionspladsen mellem Vanløse Idrætspark og Lønstrupgård, hvilket også er beskrevet i Vanløse Lokaludvalgs bydelsplan. Planerne for pladsen blev diskuteret i flere arbejdsgrupper, og i juni blev der derfor afholdt et møde for interesserede fra alle arbejdsgrupper med det formål at samle diskussionerne ét sted.

Det blev besluttet at danne en ad hoc-gruppe under Kultur- og Fritidsarbejdsgruppen. Ad hoc-gruppen beskæftiger sig fremover med både midlertidige aktiviteter på pladsen og med planerne om en lethal og indstiller til lokaludvalget. Der skal i arbejdet både tages hensyn til idrætsområdet og arbejdet med børn og unge.

I juni måned blev der sat hegn op på pladsen, så den ikke længere kan benyttes til parkeringsplads. Derfor står pladsen nu ubenyttet hen.

For at vise at Multifunktionspladsen kan blive et nyt og attraktivt samt multifunktionelt byrum, afholdes en event, der sætter fokus på mulighederne for at anvende pladsen til streetsport og udendørs aktiviteter. Formålet med eventen er desuden at vise de unge, der ikke nødvendigvis er med i en sportsklub, at pladsen kan tilbyde et alternativ til at hænge ud, og præsentere dem for forskellige former for uorganiseret idræt.

Eventen bliver til i samarbejde med Idrætsprojektet, der er et tilbud forankret i Københavns Kommunes Socialforvaltning, rullehockeyklubben Copenhagen Vikings, Gadeplan, der er Københavns Kommunes udegående medarbejdere samt flere lokale idrætsforeninger.

På dagen vil der være opvisninger i blandt andet rullehockey og BMX, mulighed for at prøve flere forskellige aktiviteter og sportsgrene samt afslutningsvis rulledisco.

Eventet finder sted lørdag den 8. september 2018 kl. 13-22.

Løsning

At Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde et event på Multifunktionspladsen den 8. september og afsætter 25.000 kr. til gennemførsel af projektet.

Økonomi

Annoncering              -  2.000 kr.

Plakater og flyers      -  3.000 kr.

Opvisning mm.          -  5.000 kr.

Leje af udstyr            -  5.000 kr.

Forplejning                -  10.000 kr.

I alt                              25.000 kr.

 

Såfremt det er muligt at låne udstyr (rulleskøjter og mobile basketballnet) af Idrætsprojektet, medtages et revideret budget på lokaludvalgsmødet.

Videre proces

De ansvarlige i lokaludvalgets ad hoc-gruppe og sekretariatet arbejder videre med projektet i tæt samarbejde med de relevante samarbejdspartnere.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afsætte 25.000 kr. i 2018-puljemidler til Event på multifunktionspladsen, jf. projektbeskrivelsen.
Til top