Orientering vedr. Kulturstationen og ny organisering i Kultur V
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Lars Becher vedr. Kulturstationen og dens organisering til efterretning.
Problemstilling
Kulturstationen Vanløse er efter en omorganisering i Kultur og Fritidsforvaltningen blevet lagt ind under Kultur Vest frem for tidligere Kultur Nord. I den forbindelse er der nu en forskellig organisering af brugergrupper/interessenter i de forskellige institutioner under Kultur Vest. Der er endnu ikke meldt en afklaring om den fremtidige organisering vedrørende brugere/interessenter, hvilket bl.a. betyder at der ikke pt. er en arbejdende brugerbestyrelse i Kulturstationen.
Det har været ønsket, at der er et tæt samarbejde med borgere/brugere, med deltagelse af lokaludvalget. Det er stadig ønsket, at der er et tæt samarbejde særligt mellem lokaludvalget og ledelsen af Kulturstationen.
Lars Becher, leder af Kulturstationen Vanløse, vil orientere om den nye organisering i Kultur V, og hvilke tanker man har om de fremtidige brugere og borgerinddragelse i de lokale aktiviteter.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Kulturstationens leder, Lars Becher, til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets midler.