Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse af lokalplan for Damhusengens skole med idrætshal

Vanløse Lokaludvalg tager orientering og input fra Lene Karsbæk, Kultur- og Fritidsforvaltningen, til efterretning og drøfter lokalplan for Damhusengens Skole.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg behandlede i møde den 22. februar 2018 intern høring om lokalplanforslag til Damhusengens Skole og besluttede at bemyndige formanden til at svare på den interne høring  herunder bl.a. også p-plads normen, idrætshal med mulighed for anvendelse af andre og disponeringen/anvendelsen af udearealer.

https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/22022018/edoc-agenda/694ec9e8-b957-44a1-9bf6-c91cabc94609/d345c561-dd3d-4a26-911a-11193dd34b73

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Vanløse Lokaludvalg tager orientering og input fra Lene Karsbæk til efterretning

2. At Vanløse Lokaludvalg drøfter input til lokalplan for Damhusengens Skole

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har opstartet en lokalplanproces for Damhusengens Skole. Lokalplanen skal muliggøre nybyggeri til ny skole, fritidsklub og daginstitution på ca. 3.000 m2 samt tandklinik. Den eksisterende Hyltebjerg Skole nedrives. Der opføres i alt ca. 16.500 m2 nybyggeri. Derudover ønskes det at genetablere parken mod Ålekistevej, når den midlertidige daginstitution flytter.

Vanløse Lokaludvalg er bl.a. interesseret i, hvordan man tænker både udearealer og idrætshal ind i det nye byggeri, i forhold til om og hvordan det kan bruges både i og uden for skoletiden, og dermed bidrage til de samlede muligheder for både børn, unge og andre i bydelen.

Lokaludvalget har derfor inviteret Lene Karsbæk, leder af idrætten i Kultur V, for at drøfte lokalplanforslag til Damhusengens Skole, og høre hvad Kultur- og Fritidsforvaltningen tænker om mulighederne for at skabe en synergieffekt i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen om idrætsfaciliteter i området.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering og input fra Lene Karsbæk til efterretning og drøfter lokalplan for Damhusengens Skole.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering og input fra Lene Karsbæk, leder af idrætten i Kultur V, til efterretning vedr. lokalplan for Damhusengens skole.

2. Vanløse Lokaludvalg drøftede input til den kommende lokalplan for Damhusengens skole.

Til top