Mødedato: 16.08.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Program for Vanløse Saloner 2. halvår 2018

Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om at godkende indhold og budget for Vanløse Saloner 2. halvår 2018.

 

Tidligere beslutninger

På Vanløse Lokaludvalgs ordinære møde den 21. juni 2018 besluttede Vanløse Lokaludvalg  at bevilge 29.500 kr. i 2018-puljemidler til Vanløse saloner 2. halvår, jf. projektbeskrivelsen.

Vanløse Lokaludvalg besluttede samtidig, at arbejdsgruppen skal fremlægge det nærmere indhold i Vanløse Salonerne til godkendelse på næste ordinære møde den 16. august 2018.

Indstilling

Formanden indstiller, 

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender indhold og budget til Vanløse Saloner 2. halvår 2018.

Problemstilling

Vanløse Saloner er navnet på en række lokale debataftener, som skal skabe debat i Vanløse ved at introducere vanløseborgere for forskellige temaer og holdninger efterfulgt af en fælles debat. Vanløse Lokaludvalg har i 2017 afholdt tre Vanløse Saloner og i foråret 2018 er der blevet afholdt en salon aften. Fælles for de afholdte saloner er, at de alle har indeholdt en god og nuanceret debat om forskellige emner.

Ad hoc-gruppen bag Vanløse Saloner præsenterede på Vanløse Lokaludvalgs ordinære møde den 21. juni Vanløse Saloner 2. halvår 2018 med et projektskema, der beskrev et projekt, der dækker over 2-3 saloner i løbet af 2. halvår i 2018. Efter en række planlægningsmøder, har ad hoc-gruppen kommet frem til, at de ønsker at afholde to Vanløse Saloner i efteråret 2018 med følgende program:  

1. Vanløse Salon om fredelig konfliktløsning globalt, nationalt og lokalt i Vanløse

Verden er fuldt af ufred og nogle gange smitter det af på vores omgang med de mennesker vi møder på vores vej. Hvad har konflikter over nabostøj, tonen på Facebook og Fred i verden med hinanden at gøre? Mød brobyggerne Özlem Cekic (tidligere MF, tidligere SF) og Bent Melchior (tidligere overrabiner) til en samtale om konfliktløsning i både det store og det små.

Mandag den 22. oktober kl. 19-21 i Cafe Oasen, Vanløse Kulturstation. Der er fællesspisning kl. 18 samme sted ved tilmelding til Cafe Oasen ( mail adresse ).

2. Nytilflyttede borgere i Vanløse og borgere med lang baggrund i Vanløse

Hvad er det, der tiltrækker nytilflyttere, og hvilke forventninger har de til at bo og leve i Vanløse? Hvad er det, der fastholdere borgere I Vanløse? Hvilke fælles oplevelser har de to grupper, og hvad skal der til for at bevare og videreudvikle bydelen? Hvad skiller og hvad samler? Debatten skal kaste lys over, hvordan vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer.

Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge, hvorvidt et musikalsk indslag kan indflettes i denne salon.

Tirsdag den 13. november kl. 19-21 i Cafe Oasen, Vanløse Kulturstation. Der er fællesspisning kl. 18 samme sted ved tilmelding til Cafe Oasen

 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at godkende indhold og budget til Vanløse Saloner 2. halvår 2018.

Økonomi

Budget

 

Oplægsholdere

14.000 kr.

Koda

1000 kr.

Tryksager

6000 kr.

Annoncer 3500 kr.
Lydmand 4000 kr.
Diverse 1000 kr.

I alt

29.500 kr.

 

Videre proces

Den nedsatte ad hoc-gruppe under Kultur- og Fritidsarbejdsgruppen står for det videre arbejde med projektet.

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte indhold og budget for Vanløse Saloner 2. halvår 2018.
Til top