Mødedato: 16.06.2022, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Høring om 3 dispensationer til lokalplan for Indertoften II

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager stilling til svar vedr. høring om 3 dispensationer til lokalplan 465, Indertoften II.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede i møde den 19. maj 2022 at sende besked til forvaltningen, at man ønsker at svare på høringen og behandler sagen i førstkommende ordinære møde den 16. juni, hvorefter lokaludvalget indsender høringssvar: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om høringssvar vedr. 3 dispensationer for lokalplan 465, Indertoften.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg modtog den 18. maj 2022 naboorientering efter planloven og partshøring efter forvaltningsloven vedr. 3 dispensationer for lokalplan 465 "Indertoften" med frist for svar den 8. juni 2022, jf. bilag 1 og bilag 2 på den elektroniske dagsorden.
Formandskabet og tovholder for Trafik og Plan blev orienteret om sagen og høringsmaterialet blev printet til lokaludvalgets medlemmer til omdeling i ordinært møde den 19. maj 2022, hvor man i forbindelse med godkendelse af dagsorden, besluttede at optage sagen på dagsorden til drøftelse og evt. beslutning.
Vanløse Lokaludvalg modtog den 20. maj 2022 orientering om, at man er ikke er part efter forvaltningsloven, jf. bilag 3 på den elektroniske dagsorden.

Høringen blev herefter behandlet i arbejdsgruppen for Trafik og Plan den 2. juni 2022. Der var ikke enighed i gruppen, hvorfor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes to udkast til høringssvar, hhv. et for og et imod godkendelse af de 3 dispensationer. De to udkast er vedhæftet som hhv. bilag 4 og 5.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager stilling til de to udkast og beslutter høringssvar vedr. 3 dispensationer for lokalplan 465, Indertoften, 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvaret umiddelbart efter lokaludvalgsmødet, efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen.

/Per Stengade

Beslutning

1. Niels Christian Juul deltog ikke i den første del af drøftelsen vedr. den pr. mail eftersendte henvendelse om beboere i Hebsgaards Haves holdning til lokalplandispensationer for Indertoften II og anmodning om tilføjelse til lokaludvalgets høringssvar, grundet inhabilitet.
Vanløse Lokaludvalg besluttede ikke at optage eller medsende henvendelsen i forbindelse med eget høringssvar.

2. Vanløse Lokaludvalg drøftede udkast til høringssvar om 3 dispensationer til lokalplan for Indertoften II og besluttede at stemme om hver enkelt af de 3 dispensationer:

Vanløse Lokaludvalg stemte om dispensation vedr. forpladsens afgrænsning:
For: 4 personer
Imod: 10 stemmer
undlod: 4 undlod

Vanløse Lokaludvalg stemte om dispensation til placering af cykel elevatortårn
For: 7 stemmer
Imod 9 stemmer
Undlod: 2 stemmer

Vanløse Lokaludvalg stemte om dispensation til fældning af træ
For: 8 stemmer
Imod: 8 stemmer
Undlod: 2 stemmer

På den baggrund besluttede lokaludvalget at indsende høringssvar med tekst fra det pr. mail eftersendte forslag til præcisering, og bemærkning om at lokaludvalget anbefaler, at der ikke gives dispensationer til de to første, vedr. forpladsen og cykeltårn, men undlader at kommentere på dispensation vedr. den tredje om fældning af træ.

Protokolbemærkning:
Bent Christensen og Palle Ivan Hansen ønskede tekst fra bilag 4 medsendt som mindretalsudtalelse.

 

Til top