Mødedato: 16.06.2022, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om Bymidtegruppens deltagelse i lokaludvalgets telt ved byfesten

Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning omkring Bymidtegruppens deltagelse i lokaludvalgets telt ved byfesten "Vanløse på den 2. ende" den 18. juni 2022.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i maj 2022 at deltage med en bod til byfesten "Vanløse på den 2. ende" og besluttede at nedsætte en planlægningsgruppe:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-19052022/referat/punkt-8

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter, at Bymidtegruppen kan udstille deres plancher i lokaludvalgets telt til byfesten den 18. juni 2022, såfremt Bymidtegruppen kan deltage med mindst to personer på dagen.

Problemstilling

Bymidtegruppen har sendt en forespørgsel til Vanløse Lokaludvalg vedr. deltagelse i lokaludvalgets bod ved byfesten i form af udstilling af plancher i lokaludvalgsteltet. Bymidtegruppen vil gerne sætte fokus på udvikling af bymidten og lægge op til fortsat borgerdebat. Repræsentanter fra bymidtegruppen deltog i Natur- og Miljøarbejdsgruppemødet den 30. maj, hvor deltagelse ligeledes blev drøftet. Lokaludvalget har tidligere bevilget puljemidler til projektet.

Forespørgslen er blevet forelagt planlægningsgruppen, som er positivt stemt, såfremt Bymidtegruppen deltager med mindst to personer på dagen. Bymidtegruppen vil få rådighed over 1m x 1,20 m til plancher.

Andre medlemmer har udtrykt tvivl om det hensigtsmæssige i samarbejdet med en puljeansøger i forhold til ligebehandling af puljeansøgere. 

Lokaludvalgsmedlemmer, som også er medlemmer af Bymidtegruppen, er inhabile under behandling af punktet. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter, at Bymidtegruppen kan udstille deres plancher i lokaludvalgets telt til byfesten den 18. juni 2022, såfremt Bymidtegruppen kan deltage med mindst to personer på dagen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet informerer Bymidtegruppen om indstillingens udfald.
/Per Stengade

Beslutning

1. Rikke Skovgaard Andersen, Poul Hviid, Hanna Feddersen og Niels Christian Juul var ikke tilstede under sagens behandling grundet inhabilitet.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at Bymidtegruppen kan udstille deres plancher i lokaludvalgets telt til byfesten den 18. juni, såfremt bymidtegruppen kan deltage med mindst to personer på dagen.
Til top