Mødedato: 16.06.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Orientering om evaluering af trafikforsøg på Randbølvej

Lokaludvalget orienteres om evaluering af trafikforsøget på Randbølvej

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At lokaludvalget tager orienteringen om evalueringsarbejdet i forbindelse med trafikforsøget på Randbølvej til efterretning.

  2. at lokaludvalget beslutter eventuelt at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

I forbindelse med Bynet 2018 blev Randbølvej ensrettet, og man lukkede udkørslen fra Randbølvej ud på Grøndals Parkvej, for at sikre fremkommeligheden og øge passagerantallet i den kollektive trafik. Omlægningerne i bl.a. krydset Apollovej/Grøndals Parkvej har medført en øget udefrakommende trafik på de omkringliggende veje. Lokaludvalget m.fl. har forespurgt Økonomiforvaltningen ved Center for Byudvikling omkring effekten af busændringerne. Det er et spørgsmål, der er svært at svare på, da ændringerne ikke har været set tidligere, hvorfor man ikke kan sammenligne med noget, der var før. Økonomiforvaltningen arbejder stadig på et svar omkring effekten, der eventuelt kan besvares ud fra de forventede effekter inden omlægningerne og de faktiske efter omlægningen.

Ligeledes har Trafik- og Miljøforvaltningen foretaget en evaluering – borgerevalueringen kan findes her: http://www.vanloeselokaludvalg.kk.dk/borgerevaluering-af-trafikomlaegningen-ved-randboelvej/ Evalueringen af trafikken på Randbølvej og de omkringliggende veje forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget inden sommer i form af en rapport.

Trafik- og Plangruppen havde på sit møde 1. juni besøg af repræsentanter fra hhv. Økonomiforvaltningen/Center for Byudvikling og Teknik- og Miljøforvaltningen/Byens Fysik, der fortalte om evalueringen. Der var ligeledes deltagelse fra interesserede borgere. Arbejdsgruppen orienterer mundtligt på mødet, herunder også rapporten, hvis den foreligger inden lokaludvalgsmødet.  

Løsning

Lokaludvalget drøfter orienteringen og fremsender eventuelt en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen omkring den videre proces på baggrund af konklusionerne i rapporten.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Lokaludvalget besluttede at rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget. Formanden blev bemyndiget til at skrive henvendelsen, på baggrund af drøftelserne fremkommet på mødet.

Til top