Mødedato: 16.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Udpegning af ny tovholder

Lokaludvalget skal udpege en ny tovholder for Kultur og Idrætsgruppen.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget traf på møde i april beslutning om at udskyde beslutningen til maj-mødet, så arbejdsgruppen for Kultur og Idræt kunne nå at drøfte sagen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg udpeger en ny tovholder for Kultur og Idrætsgruppen og beslutter evt.  at vedkommende indtræder i puljegruppen.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg besluttede på lokaludvalgets møde 22. april 2010 at nedsætte følgende faste arbejdsgrupper under lokaludvalget:

Kultur og Idræt
Børn og unge
Social og sundhed
Trafik og planlægning
Miljø og natur

Ud over de faste arbejdsgrupper nedsætter lokaludvalget løbende projekt- og arbejdsgrupper i forbindelse med aktuelle sager og projekter. Det er i arbejdsgrupperne, en stor del af lokaludvalgets arbejde foregår. Det er kun lokaludvalget, der har beslutningskompetence, men for at kunne træffe beslutninger er der et stort forudgående arbejde, der især ligger i arbejds- og projektgrupperne.

Til hver af de faste arbejdsgruppe er der udpeget et medlem af lokalduvalget som tovholder. Tovholderen har til opgave at planlægge møder, lave dagsordner for møder og have dialog med sekretariatet om projekter og sager.

Tovholder for Kultur og Idrætsgruppen Svend Jacobsen har meddelt, at han ikke længere ønsker at være tovholder, hvorfor lokaludvalget skal udpege en ny. Tovholderne for de enkelte arbejdsgrupper er lokaludvalgets bindeled til grupperne og skal derfor godkendes af lokaludvalget.

Løsning

Lokaludvalget udpeger Freddy Christiasen som ny tovholder for arbejdsgruppen for Kultur og Idræt og træffer beslutning om, at Freddy fremover indtræder i Puljegruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.
/ Bent Christensen.

Beslutning

Lokaludvalget udpegede Freddy Christiasen som ny tovholder for arbejdsgruppen for Kultur og Idræt og traf beslutning om, at Freddy Christiansen indtrådte i Puljegruppen.

Freddy Christiansen redegjorde kort for, at gruppen i den kommende tid vil have fokus på:

Musik på Engen
Byrummet ved Helga Larsen Plads
Opfølgning på Kulturkonferencen
Til top