Intern høring om Kommuneplan 2015
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
- at lokaludvalget drøfter og vedtager det vedlagte forslag til høringssvar til Kommuneplan 2015
Problemstilling
Kommuneplanen fastsætter rammerne for byens udvikling. Dette gøres på den måde, at kommunen kan give mere eller mindre fri tilladelse til, hvad der kan ske inden for et område alt efter hvilken ramme, området gives. Eksempelvis kan et område være forbeholdt boliger (med mulighed for bestemte typer erhverv) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og en maksimal bygningshøjde på 20 meter – hvilket i KK regi er en såkaldt B3-ramme. Med en sådan ramme udelukkes altså visse ting, f.eks. opførelse af industrivirksomhed eller boligbyggeri i 30 meters højde. Men – og det er vigtigt – der er udelukkende tale om, at kommunen sætter nogle rammer for, hvad der kan ske. Kommunen kan altså ikke forpligte nogen grundejer til faktisk at opføre eksempelvis boliger. I tilknytning til rammebetegnelserne er der nogle særlige bestemmelser vedr. centerområder mv., som gør, at butikker primært bør placeres inden for disse. Dette er for at sikre, at der kan opstå en synergieffekt, og butikkerne kan understøtte hinanden positivt.
Som illustration af ramme- og centerområder er vedlagt bilag hvor dette illustreres fra den gældende Kommuneplan 2011.
De væsentligste ændringer i Kommuneplan 2015 er for Vanløse:
- Galleria: ændres fra ramme S3 til C3 for dermed at give mulighed for en større boligandel i projektet
- Grøndalsvænge (v. skolehaverne): efter afgørelse om fredning tilpasses rammerne til denne
- Bortfald af KP11's B4 ramme: to områder (Borups Allé og Godthåbsvej) i Vanløse skifter rammebetingelser til den gamle (KP11's) B5-ramme som konsekvens af, at man afskaffer den gamle B4 ramme.
Som et tillæg til de konkrete rammeændringer i Kommuneplan 2015, der vil blive visualiseret senere i høringsprocessen, udgives et længere tekstdokument, hvor en række prioriteter og indsatsområder beskrives. Dette dokument kaldes Kommuneplanen, men er altså ikke et udtryk for alt, hvad den samlede Kommuneplan indeholder. Til gengæld viser den de politiske prioriteter for planperioden.
Uddybende materiale samt link til KP15-hjemmesiden med de samlede kommuneplanmateriale findes på økonomiudvalgets dagsorden for 17. marts 2015: http://www.kk.dk/edoc-agenda/18629/b61fbc4f-8f28-4908-868e-ea5d04fd9f59.
Løsning
Økonomi
Videre proces
Processen er videre, at de indkomne svar og ændringsforslag behandles af Økonomiudvalget d. 9. juni og i Borgerrepræsentationen d. 18. juni hvorefter Kommuneplanen kommer i offentlig hørring fra 24. august til 16. oktober.
I den offentlige høring vil den gruppe der nedsattes på sidste møde i lokaludvalget, stå for en proces med inddragelse af borgerne i Vanløse.
Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2015 i Borgerrepræsentationen forventes at blive 10. december 2015.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede og vedtog det fremsendte forslag til høringssvar til Kommuneplan 2015.