Mødedato: 16.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har haft travlt med at drøfte bydelsplan og har flere initiativer for inddragelse af bydelen i gang: Et møde med Kirkebjerg Skole om sikre skoleveje samt en undersøgelse i maptionnaire med fokus på, om der er områder i Vanløse, hvor der mangler offentlig transport.
- Byliv, kultur og erhverv har udover arbejdet med bydelsplan, drøftet de to høringer om hhv. Kronen og Elna Munchs Plads, hvor lokaludvalget også har holdt borgermøder, samt holdt møde med lokale aktører i den kreative zone.
- Natur- og miljø har udover at arbejde med bydelsplanen holdt møde med projektleder og arkitekt ifm. screeningen af Natur- og Miljøstationen. Status er, at der er søgt dispensation for de to fredninger (sø- og å-beskyttelseslinjen).
- Idræt, bevægelse og sundhed er i gang med udarbejdelse af bydelsplanen. Herudover har temagruppen fokus på en række idrætsscreeninger i Vanløse, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen den 21. marts holde et infomøde om screeningen af Bellahøjmarken og området omkring.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.