Mødedato: 16.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning vedr. projekt: Skab mere biodiversitet og gør Vanløse mere grøn

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om projekt "Skab mere biodiversitet og gør Vanløse mere grøn". Lokaludvalget har i den aktuelle bydelsplan fokus på at bidrage til at forbedre forholdene i bydelens parker, haver og grønne områder og dermed styrke biodiversiteten og dette projekt skal ses som en forlængelse heraf. Sidste år holdt Vanløse Lokaludvalg sin første biodiversitetsvandring, som var meget besøgt og der har siden været efterspørgsel på flere.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Skab mere biodiversitet og gør Vanløse mere grøn" og afsætter 10.000 kr. i 2023-puljemidler hertil - jf. projektskabelonen.

Problemstilling

I sin kommende bydelsplan har Vanløse Lokaludvalg bl.a. fokus på biodiversitet og et grønnere Vanløse, og sidste år holdt lokaludvalget i samarbejde med Klima- og Enggruppen sin første biodiversitetsvandring, hvor der både var stor tilslutning og efterspørgsel på flere. Mange gav på turen udtryk for et behov for at blive inspireret og motiveret til, hvordan man kan øge biodiversiteten i egne haver, gårdanlæg, grønne arealer osv.

Derfor er der taget initiativ til endnu en vandring, og denne gang med et kort oplæg om biodiversitet (Vild med vilje) efterfulgt af fremvisning af haver og gårde og formidling og dialog om planter, blomster og bier mm. i øjenhøjde for både børn og voksne. Turen afsluttes med en kort opsamling, og her vil der være mulighed for, at borgerne kan tale med de enkelte husejere, beboere mv. der har vist frem for at få mere konkret viden om, hvordan man starter op, hvordan man passer og vedligeholder et grønt område, hvilke blomster/stauder mv. det er hensigtsmæssigt at så/plante mv. Der vil evt. også være uddeling af frøposer og stauder til inspiration og udbredelse af biodiversitetsfremmende planter.

Dette arrangement skaber også mulighed for, at deltagerne indbyrdes kan danne et netværk til vidensdeling og inspiration ift. øget biodiversitet i bydelen. For at aktivere deltagerne undervejs udfordres der med quiz om blomster, bier, planter, fugle mv. bl.a. med sigte på at engagere børn og unge.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Skab mere biodiversitet og gør Vanløse mere grøn" og afsætter 10.000 kr. i 2023-puljemidler hertil 

Økonomi

Budget:

Oplægsholder - Vild med Vilje       5.500 kr.

30 stk. frøposer og evt. stauder     3.500 kr.

Forplejning                                     1.000 kr.

I alt                                               10.000 kr.

Videre proces

Temagruppen for Natur & Miljø arbejder videre med projektet.

/Jan Lindboe

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top