Beslutning om projekt Vanløse Saloner
Indstilling
Formanden indstiller,
-
at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at afholde projekt Vanløse Saloner og afsætter 31.500 kr.
Problemstilling
Der mangler debatter i Vanløse, og det skal Vanløse Lokaludvalg være med til at fremme. Vanløse Saloner skal være med til at pirre Vanløseborgernes nysgerrighed ved at introducere dem for forskellige temaer og holdninger, som efterfølgende kan være til debat. En stor del af projektet er også at fremme netværk og gensidig forståelse blandt bydelens borgere.
Projektet henvender sig til alle Vanløseborgere, og det skal være gratis at deltage i debatten. Der er tiltænkt 2-4 saloner i løbet af 2017. Til hver salon inviteres 2-3 foredragsholdere, som vil holde et kort foredrag og derefter debattere med hinanden og publikum. Temaerne for salonerne vil variere fra gang til gang. Arbejdsgruppen har indtil videre arbejdet med temaerne: Økologi, Bæredygtighed, Afrika og Kommunalvalg 2017.
Projektbeskrivelsen ligger som bilag.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde Vanløse Saloner og afsætter 31.500 kr. til gennemførelsen af projektet.
Økonomi
Budget |
|
Oplægsholdere |
27.000 kr. |
Koda |
2000 kr. |
Tryksager |
2500 kr. |
I alt |
31.500 kr. |
Videre proces
Den nedsatte ad hoc-gruppe under Kultur- og Idrætsarbejdsgruppen står for det videre arbejde med projektet.