Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen arbejder i øjeblikket med projektet Vanløse spiser sammen. Projektet er en del af gruppens arbejde med ensomhed og laves i samarbejde med Café Oasen og SuperBrugsen på Ålekistevej. Gruppen har i øjeblikket også fokus på ældre og handicappede uden netadgang samt på voldsramte familier. Derudover er gruppen så småt i gang med at kigge på projekterne Ældredagen og Gæstebud, samt på muligheden for et foredrag om udsatte unge.
  2. Børne- og Ungegruppen arbejde i øjeblikket ikke på nogen projekter eller aktiviteter.
  3. Kultur- og Idrætsgruppen har i de seneste måneder arbejdet med projektbeskrivelser for projekterne Sankt Hans, Hvidbog – en undersøgelse af motions- og idrætslivet i Vanløse samt Vanløse Saloner. Derudover er arbejdsgruppen pt. i gang med at udarbejde en projektbeskrivelse til Musik på engen 2017 samt overvejelser til, hvordan arbejdsgruppen kan bidrage til Årstidsfesten 2017.  Årstidsfesten er i øvrigt flyttet fra den 23. september til den 16. september 2017. Der planlægges byttemarked til den 18. juni 2017.
  4. Natur- og Miljøgruppen har netop skudt dette års Hold Vanløse Ren i gang og der er allerede kommet en del tilmeldinger ind fra de forskellige skoler og institutioner. Derudover arbejdes der også på at få arrangeret et snarligt byttemarked, samt på muligheden for at få en dome og en natur- og miljøstation til Vanløse, så formidlingen af (by)naturen bliver endnu mere tilgængelig for bydelens borgere. Som et led i Københavns Kommunes Træpolitik kan Vanløses borgere frem til den 23. marts, via lokaludvalgets hjemmeside, komme med input til Teknik- og Miljøforvaltningen om, hvor de synes der mangler træer i bydelen. 
  5. Trafik- og Plangruppen har brugt en del tid på at udarbejde høringssvar ifm. Rabarbervej og er ligeledes i gang  med at se på cykelstiprioriteringsplanen ift. forbindelser og ruter.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne til efterretning.
Til top