Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om henvendelse vedr. partikelforurening

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om fælles henvendelse fra 6 lokaludvalg vedr. partikelforurening fra busser og tager beslutning vedr. henvendelse fra Indre By Lokaludvalg om ultrafine partikler.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg orienteres om henvendelse til Overborgmesteren og Økonomiudvalget fra 6 andre lokaludvalg vedr. partikelforurening fra busser.

2. at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om, hvorvidt man vil være medunderskriver på henvendelse til Borgerrepræsentationen vedr. ultrafine partikler.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg blev på sidste ordinære møde orienteret om at Indre By og Christianshavns Lokaludvalg har sendt en henvendelse til Økonomiudvalget og Sundhed- og Omsorgsudvalget vedr. partikelforurening fra MOVIAs busser, med forslag til krav i kommunens fremtidige udbudsmateriale. Henvendelsen og svar fra Overborgmester Frank Jensen var vedhæftet dagsordenen, samt en henvendelse fra miljøpunkt Nørrebro og Indre By, og Overborgmesterens svar til dem vedr. samme emne. Se meddelelser under sidste ordinære møde:

http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/23022017/edoc-agenda/76a4a590-1d6c-493b-8e23-07b0877174bb/9650748d-7414-45ce-8e89-5b520d03115f

Den 1. marts sendte 6 lokaludvalg en fælles henvendelse vedr. partikelforurening fra busser til Overborgmesteren og Økonomiudvalget. Bent Christensen meddelte, at Vanløse ikke kunne være medunderskriver, uden at sagen var behandlet og godkendt i lokaludvalget først, hvilket ikke kunne nås til den 1. marts.  Det samme gjorde flere andre lokaludvalg. Den fælles henvendelse er vedhæftet til orientering.

Den 24. februar modtog lokaludvalgsformændene en henvendelse fra Indre By Lokaludvalg, om man vil være medunderskriver på en fælles henvendelse til Borgerrepræsentationen og til Europa Parlamentet jf. vedhæftede bilag.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning og tager beslutning om, hvorvidt man vil være medunderskriver på en fælles henvendelse til Borgerrepræsentationen vedr. ultrafine partikler.

Økonomi

Orientering og beslutning har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om henvendelse til Overborgmesteren vedr. partieklforurening af 1.3.17. og hans svar på henvendelsen af 10.3.17. til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede ikke at være medunderskriver på henvendelsen til Borgerrepræsentationen, som foreslået af Indre By Lokaludvalg

Til top