Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på puljemidler

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal orienteres om status på økonomi for 2016.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg har i 2016 et samlet puljebudget på 1.466.000 kr. På lokaludvalgets ordinære møde i december 2015 besluttede lokaludvalget at fordele puljebudgettet i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere m.v. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen og/eller bydelens borgere, og i en pulje til egne projekter, hvor lokaludvalget er ansvarligt for projektet.

Lokaludvalget traf på det ordinære møde i juni beslutning om en ny fordeling af puljemidlerne, som derfor ser ud som følger: 951.000 kr. i Vanløsepuljen og 515.000 i egne projekter.

På lokaludvalgsmødet i oktober blev det besluttet, at samle de resterende midler i én pulje.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2016 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2016 et samlet puljebudget på 1.466.000 kr. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen ud fra bydelens befolkningstal.

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler, fremlægges der på hvert ordinære møde en status over forbruget.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen vedr. status på puljemidler til efterretning.

Økonomi

Sekretariatet medbringer de seneste tal på mødet.

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen/egne projekter

1.466.000

1.445.185

24.815

 

Der søges om samlet 5.842,50 kr. i Vanløsepuljen.

Det indstilles i dagsordenspunktet om borgerrettet materiale, at de resterende puljemidler, op til 20.000 kr. eksl. moms, anvendes på materiale, som lokaludvalget kan uddele til borgerrettede arrangementer.


/Bent Christensen

Beslutning

Der er på 34.095 kr. tilbage i puljen på nuværende tidspunkt.

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top