Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Idrætsgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.
Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.
Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Social- og Sundhedsgruppen arbejder blandt andet med ensomhed i regi af bydelsplanen, og hvordan der kan sættes fokus på ensomhed. De kigger i øjeblikket på muligheder for et opsøgende team, der kan ”komme ind på livet” af ensomme borgere, for at tilbyde muligheder til at komme ud af deres ensomhed. Derudover arbejder gruppen
på at blive en del af arrangementet ”Danmark spiser sammen”, der kommer i uge 17 i 2017. Arbejdsgruppen har ønske om at indgå i et samarbejde med Café Oasen i den forbindelse.
Den 8. december deltager medlemmer af arbejdsgruppen i et møde på Hyltebjerggård om Mødestedets fremtid.
- Børne- og Ungegruppen har netop overstået det store TV-Slam projekt, som bestod af hhv. en event og et show, hvor deltagerne skulle komme med deres bud på, hvad det bedste ved Vanløse var. Om end der ikke var lige så mange deltagere, som hverken ønsket eller håbet, er der kommet nogle gode og brugbare tilbagemeldinger fra projektet, som lokaludvalget kan arbejde videre med i bydelsplanarbejdet. Ud over at projektet har fået styrket sit netværk på børne- og ungefronten, har en god erfaring fra projektet ligeledes været, at selve konceptet TV-Slam i dén grad er en brugbar metode til at få fat på de unges stemme i bydelen.
- Kultur- og Idrætsgruppen arbejder i øjeblikket med hvidbog om Vanløses idrætsliv, debatmøder, Sankt Hans, Musik på Engen og Årstidsfest. I regi af bydelsplanen arbejder gruppen med Helga Larsens Plads og et fælles postnummer.
-
Natur- og Miljøgruppen arbejder med affaldsproblematikker, herunder Hold Vanløse Ren, planlægning af opstart på kommende Pleje- og Udviklingsplan for Damhusengen, Damhussøen og Krogebjergparken, Pop-up genbrugsstation, dome som bynaturskole, mulighed for multifunktionsplads, Københavns Kommunes træpolitik, samarbejder med TMF og Gemeinshaft omkring Damhusdæmningen, planlægger møde med TMF, Hofor og Valby Lokaludvalg omkring skybrudsplaner for Damhusø, -eng og Krogebjergparken. Alt sammen ligeledes i forbindelse med bydelsplanarbejdet.
- Trafik- og Plangruppen arbejder blandt andet med trafik og parkering samt den kreative zone i regi af bydelsplanen. Der var været afholdt et borgermøde i og om den kreative zone den 23. november og et borgermøde om Vanløse bymidte, der blev afholdt på Kulturstationen den 6. december. Begge borgermøder var velbesøgte.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med orienteringen.
Videre proces
-