Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. trafik på Godthåbsvej

Se alle bilag
Lokaludvalget træffer beslutning om henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. trafiktælling på Godthåbsvej.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde den 27. oktober 2016 at bemyndige Trafik- og Planarbejdsgruppen til at lave et udkast til en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. mulighederne for at få udarbejdet en trafikmåling på Godthåbsvej.

Se dagsordenspunkt 16 fra det ordinære møde den 27. oktober 2016:


http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/27102016/edoc-agenda/10f84e96-cf45-427c-9d32-1bc15e9d8168/f8d4dea2-04a7-46df-a38b-5fbe0fe3bf2d

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg drøfter og godkender Trafik- og Planarbejdsgruppens udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

Trafikken på Godthåbsvej er kraftigt forøget i myldretiden det seneste år. Forklaringen på, hvorfor den er det, er ukendt. Problemet er det samme, som mange andre steder i byen, hvor der kun er en ensporet gade. En forklaring kunne være, at der kun er grønt lys i kort tid i krydset Godthåbsvej/Sallingvej, hvor der er mange venstresvingende bilister. Der sker en del ulykker i krydset, og Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at kigge på tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden.

For mere information om trafiksikkerhedsprojektet, se dagsordenspunkt 12 fra lokaludvalgets ordinære møde den 15. september 2016:
http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/15092016/edoc-agenda/f0691a93-9760-4c1b-836c-e15111682cbc/9960e427-7f8b-4ea7-b6ea-06539e51733a

Hvorvidt etablering af et nyt supermarked og ungdomsboliger på Godthåbsvej 205-207 og Frederiksgårds Allé 1, har afstedkommet mere trafik på Godthåbsvej vides ikke, men i forbindelse med høringen af lokalplanen (Lokalplan 502: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/godth-bsvej-lokalplan-502-0) bemærkede lokaludvalget, at der i forbindelse med trafiksanering af Godthåbsvej var fokus på fremkommelighed for busser og den øvrige trafik, hvilket skulle indtænkes i forhold til tilkørselsforholdene for butiksarealet. Lokaludvalgets høringssvar kan findes på høringsportalen Bliv Hørt: http://www.blivhoert.kk.dk/svar/5905 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg indsender Trafik- og Planarbejdsgruppens udkast til høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top