Mødedato: 15.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Heerup-salen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse af lokaludvalgets prioriteringer i 2013.

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte og træffe beslutning om indsatsområder og politiske temaer i 2013.

Tidligere beslutninger

Sagen blev drøftet på lokaludvalgets møde 25. oktober.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter lokaludvalgets indsatser og politiske temaer i 2013, med udgangspunkt i det med dagsordnen udsendte bilag.
  2. at Vanløse Lokaludvalg foretager en 1. prioritering af indsatser.

Problemstilling

På mødet 25. okotober var der en første, indledende drøftelse af lokaludvalgets indsatser i 2013 - og sekretariatet har nu på baggrund af arbejdet i 2012, projekterne i den endelige bydelsplan og drøftelser i lokaludvalget udarbejdet et foreløbigt udkast til indsatsområder for lokaludvalget i 2013.

I første omgang er det hensigten at lokaludvalget drøfter indsatserne, uden at forholde sig konkret til projekter under de enkelte indsatser. Næste skridt vil blive at folde de indsatser, lokaludvalget prioriterer at arbejde med i 2013 mere ud, ikke mindst ved at beskrive projekter udner de enkelte indsatser.

2013 er det sidste år i lokaludvalgets valgperiode, og arbejdet med at forberede opstillingsmøder for et nyt udvalg vil være en driftsmæssig højt prioriteret opgave i den sidste halvdel af 2013.

Løsning

Lokaludvalg drøfter lokaludvalgets indsatser og politiske temaer i 2013 med udgangspunkt i det med dagsordnen udsendte bilag, og foretager en 1. prioritering af indsatser.

Økonomi

Indstillingen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

Sagen er på lokaludvalgets dagsorden igen til december.

Beslutning

Ad 1: Vanløse Lokaludvalg drøftede lokaludvalgets indsatser og politiske temaer i 2013, med udgangspunkt i det med dagsordnen udsendte bilag.

 


Ad 2: Vanløse Lokaludvalg foretog en 1. prioritering af indsatser i 2013.
I første omgang traf Vanløse Lokaludvalg beslutning om at videreudvikle følgende fem temaer;1. Kultur og netværk, herunder arbejdet med Vandværksgrunden og Sikker By, 2: Affald & ressourcer, herunder Klimatilpasning, 3. De grønne områder og livskvalitet, 4. Trafik, mobilitet & fremkommelighed samt 5. Bymidten & sikker by (belysning særligt fokus). Sagen er på lokaludvalgets dagsorden igen til december, hvor sekretariatet desuden fremlægger et udkast til økonomisk prioritering.

Til top