A-sag: Beslutning om fælles henvendelse til TMU vedr. Copenhagen Historic Grand Prix
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte og godkende udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. Copenhagen Historic Grand Prix, med Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg som medafsendere.
Tidligere beslutninger
16. maj 2013: Arrangørerne af Copenhagen Historic Grand Prix havde foretræde for Brønshøj-Husum Lokaludvalg i forbindelse med at løbet flyttede fra Østerbro til Bellahøj.
Læs om foretrædet her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Br%C3%B8nsh%C3%B8j-Husum%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-16052013/referat/punkt-4
August/september 2018: Brønshøj-Husum Lokaludvalg gennemførte i august 2018 en spørgeskemaundersøgelse i Borgerpanelet. På baggrund af borgerpanelundersøgelsen besluttede lokaludvalget på lokaludvalgsmøde d. 20. september 2018 at sende en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med opfordring til, at arrangementet blev flyttet til et sted med færre beboere.
- Læs lokaludvalgets referat fra mødet d. 20. september 2018 her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Br%C3%B8nsh%C3%B8j-Husum%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-20092018/referat/punkt-21
- Læs undersøgelsen i borgerpanelet, henvendelsen og svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen her: KM_C558-20181009130600 (kk.dk)
2019: Vanløse Lokaludvalg lavede en borgerpanelundersøgelse
Resultatet af undersøgelsen kan læses her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-31052021/referat/punkt-12
Maj 2021: Vanløse Lokaludvalg besluttede at sende en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. manglende inddragelse af lokaludvalget forud for deres beslutning om 3-årigt tilsagn til motorløbet.
Læs beslutningen her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-27052021/referat/punkt-21
Maj 2021: Teknik- og Miljøudvalget gav d. 31. maj 2021 arrangøren af Copenhagen Historic Grand Prix principielt tilsagn om at kunne gennemføre arrangementet i årene 2022 – 2024, dog således, at forvaltningen hvert år skal give konkret arrangementstilladelse på baggrund af det enkelte års ansøgning sammenholdt med evalueringer af tidligere års afholdelser.
Læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-31052021/referat/punkt-12
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. Copenhagen Historic Grand Prix, med Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg som medafsendere.
- at Vanløse Lokaludvalg godkender forslag til tilføjelser til henvendelsen
- at Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at afstemme den endelige udformning af henvendelsen med formændene for hhv. Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg
Problemstilling
10 beboere fra AB Rødkælkebo (beliggende i Bispebjerg) har sendt en klage over Copenhagen Historic Grand Prix til lokaludvalgene i Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg. Se bilag klage vedr. Copenhagen Historic Grand Prix.
Baggrund
Teknik- og Miljøudvalget gav d. 31. maj 2021 arrangøren af Copenhagen Historic Grand Prix principielt tilsagn om at kunne gennemføre arrangementet i årene 2022 – 2024, dog således, at forvaltningen hvert år skal give konkret arrangementstilladelse på baggrund af det enkelte års ansøgning sammenholdt med evalueringer af tidligere års afholdelser.
Læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-31052021/referat/punkt-12
Copenhagen Historic Grand Prix
Copenhagen Historic Grand Prix afholdes over en weekend i starten af august. Løbet har eksisteret siden 1998. Copenhagen Historic Grand Prix fejrer historiske racerbiler og berømte racerkørere. Efter tidligere placeringer ved Christiansborg og på Holmen har Copenhagen Historic Grand Prix i 10 år fundet sted i Fælledparken frem til 2013. Da Nørre Allé - som var en del af banen i Fælledparken - skulle ombygges til en bedre busløsning, blev løbet flyttet til området omkring Bellahøjmarken.
Læs mere om løbet her: https://chgp.dk/
Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede den 25. august at sende en henvendelse til TMF vedr. ønske om flytning af Copenhagen Historic Grand Prix fra Bellahøj og har spurgt Bispebjerg Lokaludvalg og Vanløse Lokaludvalg, om de vil være med afsendere på henvendelsen.
Læs beslutningen her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Br%C3%B8nsh%C3%B8j-Husum%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-25082022/referat/punkt-10
Bispebjerg Lokaludvalg behandlede henvendelsen i møde den 25. august og besluttede at gennemføre en vejledende afstemning om Copenhagen Historic Grand Prix blive i bydelen efter 2024 - hvor "positive" ønskede at CHGP skal blive i bydelen, "negative" at motorløbet skal flyttes og "blank" ikke er afklaret i sagen, med resultatet i alt: 4 positive stemmer, 11 negative stemmer og 4 blanke stemmer.
Henvendelsen er drøftet i Trafik og Plan arbejdsgruppens møde den 31. august 2022 og på den baggrund er der fremkommet et par forslag til tilføjelser i henvendelsen, indsat med blåt og i kursiv, se bilag Udkast til henvendelse til TMU med tilføjelser.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. Copenhagen Historic Grand Prix, med Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg som medafsendere.
Vanløse Lokaludvalg godkender forslag til tilføjelser til henvendelsen
Vanløse Lokaludvalg bemyndiger formanden til at afstemme den endelige udformning af henvendelsen med formændene for hhv. Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets midler.
Videre proces
Såfremt lokaludvalget ønsker at sende henvendelsen til TMU i samarbejde med Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg aftales evt. ændringsforslag og tilføjelser til henvendelsen mellem de tre lokaludvalgsformænd.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg godkendte udkast til henvendelse til Teknik og Miljøudvalget vedr. Copenhagen Historic Grand Prix
2. Vanløse Lokaludvalg godkendte forslag til tilføjelser, dog således at der snarere strammes kritisk op overfor løbet end at den bliver mere positiv.
3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bemyndige formanden til at afstemme den endelige udformning af henvendelsen i samarbejde med formændene for hhv. Brønshøj-Husum og Bispebjerg Lokaludvalg.