Mødedato: 15.09.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Drøftelse af muligt projekt vedr. Damhusdæmningen
Lokaludvalget drøfter Damhusdæmningen og en eventuel udvidelse af denne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager drøftelserne vedr. Damhusdæmningen til efterretning.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik arbejder i øjeblikket med mulighederne for at forbedre forholdene på Damhusdæmningen med en udvidelse af stien under hensynstagen til omgivelserne.
Der vil på mødet være repræsentanter fra Teknik- og Miljøforvaltningens rådgivere: Gemeinshaft, der fortæller om de foreløbige tanker. Forvaltningen og rådgivere er interesseret i at høre Vanløse Lokaludvalgs perspektiver på potentialer og udfordringer.
Løsning
Lokaludvalget tager drøftelserne vedr. Damhusdæmningen til efterretning.
Økonomi
Drøftelserne har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
-
/Bent Christensen
Beslutning
Indstillingen blev drøftet. Lokaludvalget er positivt over for udvidelse af dæmningen.