Mødedato: 15.06.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Orientering vedr. fælles henvendelse om metro

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om fælles henvendelse med forslag til linjeføring for udvidelse af metrolinje til Økonomiudvalgets møde tirsdag den 13. juni 2023, jf. §21 stk.3.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fælles henvendelse med forslag til metrolinjeføring og stop ved Bellahøj til efterretning.

Problemstilling

Bispebjerg og Brønshøj-Husum lokaludvalg har i længere tid arbejdet med metro til det nordvestlige hjørne af København. I den forbindelse har forperson for Vanløse Lokaludvalg, Jan Lindboe, drøftet en mulig linjeføring, hvor også Vanløse tilgodeses med en station ved Bellahøj.
Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg planlægger et fælles borger- og debatmøde om metro til den nordvestlige del af København onsdag d. 27. september 2023.

Igangsættelse af screeningsanalyse og udbygning af metronettet

Det forventes, at Økonomiudvalget på møde d. 13. juni godkender, at der igangsættes en screeningsanalyse af udbygning af metronettet samt analyse af mulige finansieringskilder til ny infrastruktur, og at der gives en anlægsbevilling på i alt 2,5 mio. kr. hertil.

Læs sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 13. juni her: Igangsætning af screeningsanalyse af udbygning af metronettet og analyse af mulige finansieringskilder til ny infrastruktur | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Fra Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2023 indgår følgende i protokolbemærkning afgivet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Venstre og Liberal Alliance: ”Men vi ønsker mere metro i København end M5. Vi er derfor enige om at igangsætte en undersøgelse af perspektiver og muligheder for fremtidig udbygning af metronettet, så der kommer metro til alle bydele, og det bliver endnu lettere at transportere sig med kollektiv trafik på tværs af København. Det kan f.eks. være metro til Nordvest/Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Valby, Amager, Frederiksberg og Hvidovre. Det er også muligt at videreføre linjen til Malmø, såfremt der findes ekstern finansiering til dette. Undersøgelsen af perspektiver og muligheder for metroudbygninger kan med fordel koordineres med den kommende Kommuneplan 2024. Vi er meget opmærksomme på, at mere metro i København er investeringer i milliardklassen, der kræver finansiering. Som en del af undersøgelsen vil vi derfor have undersøgt forskellige finansieringsmodeller for metroudbygning, herunder ved byudvikling og fortætning i de områder metroen skal betjene.”

Fælles henvendelse til Økonomiudvalget fra lokaludvalgene i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse

Forpersonerne fra lokaludvalgene i Bispebjerg, Brønshøj-Husum og Vanløse har besluttet at fremsende en fælles henvendelse til Økonomiudvalget forud for Økonomiudvalgets møde 13. juni for at gøre opmærksom på behovet for metro til det nordvestlige København, herunder forslag til linjeføring. Se bilag for henvendelse.

Da henvendelsen skulle afsendes inden Økonomiudvalgets møde, har forpersonen i samråd med forpersonskabet godkendt afsendelse af henvendelsen jf. § 21:
Stk. 3:. Forpersonen kan på lokaludvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 4. Forpersonen orienterer senest på førstkommende ordinære møde lokaludvalget om afgørelser truffet i medfør af stk. 3.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fælles henvendelse med forslag til metrolinjeføring og stop ved Bellahøj til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om fælles henvendelse med forslag til metrolinjeføring og stop ved Bellahøj til efterretning.
Til top