Mødedato: 15.06.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Beslutning om projekt Vanløse saloner efterår 2023

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal beslutte projekt Vanløse saloner, tage stilling til forslag til temaer for en til to Vanløse saloner i 2023 og afsættelse af 26.000 kr. i 2023-puljemidler hertil.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt Vanløse Saloner efterår 2023, jf. projektbeskrivelsen, herunder temaforslag som beskrevet i løsningsafsnittet og afsætter 26.000 kr. i 2023-puljemidler til gennemførsel heraf.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg startede i 2017 afholdelse af Vanløse saloner. Salonerne skal være med til at pirre vanløseborgernes nysgerrighed ved at introducere dem for forskellige temaer og holdninger efterfulgt af en debat. En stor del af projektet er også at fremme netværk og gensidig forståelse blandt bydelens borgere.

Til hver salon inviteres 1-4 debattører (gerne fra Vanløse), som vil holde et kort oplæg og derefter debattere med hinanden og publikum.
Salonerne er gratis for publikum, og i samarbejde med Cafeen på Kulturstationen tilstræbes et relevant tilbud om fællesspisning (tilrettelagt efter temaet), som publikum kan bestille og købe i caféen. 

Ad hoc-gruppen indbyder alle temagrupper i Vanløse Lokaludvalg til at byde ind med temaer og at bidrage som medarrangører af de enkelte saloner.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at afholde 1-2 saloner i efteråret 2023.

Temaer for salonerne er endnu ikke endeligt besluttet. Væsentlig for temaerne er, at de er forankret i Vanløse. Hvis der dukker andre aktuelle (bydelsrelaterede) temaer op, vil de blive forelagt til godkendelse i Lokaludvalget inden evt. gennemførsel.

Ad hoc-gruppen har følgende ideer til saloner i 2023:
Jimmy Jørgensen og ungegrupperinger, integration, luftforurening, velkommen til nye borgere i Vanløse, temaer fra bydelsplanarbejdet i samarbejde med relevante aktører, mainstreaming af mennesker med mentale udfordringer (autisme-spektret, Specialisterne, Lisbeth Zornig), På kanten af livet..(fx Per Larsen om bander, børn på vej ud i kriminalitet,…) debat baseret på aktuelt teateroplæg om psykisk sårbarhed, klimamad (i samarbejde med Klimagruppen), …

Økonomi

Oplægsholdere: 20.000

Lydmand: 4.000

Diverse: 1.000

Koda: 1.000

I alt 26.000

Videre proces

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte projekt Vanløse saloner for efterår 2023, jf. projektbeskrivelsen og afsatte 26.000 kr. i 2023-puljemidler til dets gennemførsel.
Til top