Mødedato: 15.05.2008, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 15. maj 2008

 

 

9.      Meddelelser

VAN  79/2008

 

·        Orientering om navngivning af hallen ved Vanløse skole

Formand Bent Christensen orienterede om, at Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at navngivningen af de hallen sker ved en konkurrence. Kim Hansen supplerede med, at hallen sandsynligvis bliver indviet til august og at der planlagt åbent hus den 6.9 og en turnering den 13.9. 

 

·        Orientering om kunstgræsbaner

Formand Bent Christensen orienterede om, at der pt. kun er råd til 2 minikunstgræsbaner i kommunen samt at den planlagte kunstgræsbane ved Vanløse skole er meget lavt prioriteret.

 

·        Orientering fra møde den 13. maj mellem Vanløse Grundejersammenslutning og Center for Veje

Erik Honoré orienterede om møde med Grundejerforeningen Grønvang, Center for Veje m.fl. Problemerne i forbindelse med Lindehøjens færdiggørelse ved Føtex ser ud til at blive løst.

 

·        Cykelpakke III – Cykelsti på Jernbane Allé

Formand Bent Christensen fortalte, at lokaludvalget forve nter at blive kontaktet af Center for Anlæg og Udbud i forbindelse med det kommende arbejde med cykelsti på Jernbane Allé.

 

·        Prioritering af Københavns Kommunes anlægsudgifter i budget 2008

Formand Bent Christensen orienterede om, at der pt. ikke var noget nyt.

 

·        Istandsættelse af legepladser i Københavns Kommune

Formand Bent Christensen orienterede om legepladser, bl.a. i Vanløse, der skal istandsættes og projektudvikles i 2008.

 

·        Orientering om debatarrangement om trafikstøj

Kåre Press-Kristensen fortalte, at det var et godt møde med god debat med politikerne. Der mødte ca. 30 personer op, hvilket var lidt færre end forventet.

 

·        Orientering om Agenda 21-møde

Kåre Press-Kristensen fortalte, at der blev afholdt et opstartsmøde for alle den 8. maj og et møde den 14. maj, for dem, der gerne vil være med til at starte et Agenda Center op. Man skal nu i gang med at udarbejde en køre- og tidsplan for processen og der skal etableres en fond.

 

·        Orientering om cykeltur med Bo Asmus Kjeldgaard

Formand Bent Christensen fortalte om lokaludvalgets cykeltur den 30. april med Bo Asmus Kjeldgaard.

 

·        Høringssag vedr. miljøzonen

Formand Bent Christensen fortalte, at lokaludvalget den 13. maj blev kontaktet af Københavns Kommune, da kommunen ikke havde modtaget lokaludvalgets høringssvar vedrørende Miljøzonen. Høringsfristen var den 13. maj. Lokaludvalget har imidlertid ikke modtaget høringsmateriale, idet det blot har været annonceret på kommunens hjemmeside samt i lokalavisen. Sekretariatet har kritiseret det manglende høringsmateriale og formanden har udarbejdet høringssvar på lokaludvalgets vegne.

 

·        Fælles postnummer i Vanløse

Formand Bent Christensen orienterede om, at Vagn Rottbøll havde bedt om at sagen bliver genoptaget i lokaludvalget. Bent Christensen opfordrede til, at lokaludvalget sender breve til de folketingsmedlemmer, der er valgt i Københavns Storkreds for at informere dem om sagen.

 

·        Orientering om hovedrengøring i Vanløse

Kåre Press-Kristensen orienterede om, at indsamlingen af affald er godt i gang. Der blev hurtigt fundet 10 indsamlere og man forventer, at der bliver indsamlet omkring 1 tons affald.

 

·        Jacob Hougaard vil gerne møde lokaludvalget

Sekretariatet orienterede om, at Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jacob Hougaard gerne vil mødes med lokaludvalget og eventuelt cykle en tur i bydelen. Arbejdsgruppen for det sociale område vil gerne komme med forslag til et program for en cykeltur.

 

  • Lokaludvalgets kick-off arrangement den 8. juni

Sekretariatet orienterede om, at der søndag den 8. juni bliver afholdt et stort kick-off arrangement for alle Vanløseborgere i Vanløse Kulturhus som opstart på bydelsplanen. Arrangementet finder sted fra kl. 9.30-12.00.

 

  • Lokaludvalg og Lokalråd

Niels Olsen fortalte, at koordinationsudvalgene for lokalrådene overvejer ny arbejds- og samarbejdsform efter lokaludvalgene er etableret.

 

  • Græsslåning i Grøndalsparken

Jeanette Hundahl orienterede om, at der endnu ikke er slået græs i Grøndalsparken.

 

  • Vanløse Handels- og Erhvervsforenings fest den 15. juni

Rikke Svendsen fortalte, at Jernbane Allé bliver lukket den 15. juni og at alle foreninger opfordres til at møde op. Der er inviteret en række kunstnere m.fl.



 

Til top