Mødedato: 15.04.2021, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Opfølgning på indledende høring vedr. Elna Munchs Plads

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om indledende høring og lokalplanproces for Elna Munchs Plads til efterretning og beslutter, om man har yderligere bemærkninger til den indledende høring.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg havde en første drøftelse vedr. lokalplan for Elna Munchs Plads i møde den 18.3.2021:
https://www.kk.dk/node/14403/18032021/edoc-agenda/e815aae2-d70d-4634-88…

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om indledende høring og lokalplanproces for Elna Munchs Plads til efterretning og beslutter, om man har yderligere bemærkninger til den indledende høring.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget en indledende tidlig høring om lokalplan med kommuneplantillæg for Elna Munchs Plads den 8. marts og frist for svar den 29. marts 2021.

Bygherre, Lidl, har anmodet forvaltningen om et nyt plangrundlag, da de ønsker at fortætte området. Bygherre ønsker at udvikle området til serviceerhverv og boliger, samt at forny den eksisterende busvendeplads.

I Kommuneplan 2019 er området udlagt til boliger med en maks. bebyggelsesprocent på 40 og vejarealer til tekniske anlæg, veje, pladser og byrum med drifts- og servicefunktioner i relation hertil. For at gennemføre projektet og udarbejde lokalplanforslaget er det nødvendigt med et tillæg til Kommuneplanen. Tillægget muliggør, at bebyggelsesprocenten i boligrammen hæves til 120,  og at den maksimale størrelse for dagligvarebutikker i bydelscentret hæves til 1500 m2.
Københavns Kommunes hjemmeside for Kommuneplan2019 har en oversigt over rammer for byudvikling, bl.a. rammeområder og generelle bestemmelser, hvis man gerne vil vide mere: https://kp19.kk.dk/artikel/rammer-byudvikling

Trafik og Plan arbejdsgruppen blev oplyst om, at lokalplanprocessen var på vej den 3. marts 2021 og der blev afholdt digitalt orienteringsmøde med deltagelse fra flere forvaltninger om sagen den 24. marts 2021. På den baggrund blev lokaludvalgets beslutning indmeldt til Teknik- og Miljøforvaltningens planafdeling:

Vanløse Lokaludvalg havde en første drøftelse vedr. lokalplan for Elna Munchs Plads, herunder at der videreformidles ønske om borgermøde i forbindelse med den offentlige høring, ønske om at byggehøjden tilpasses det nærliggende villakvarter (evt. beskrivelse af skyggevirkninger), afklaring af muligheder for pladsdannelse/begrønning og afklaring af p-pladser på mødet den 24.3.2021.

Lokaludvalgets bemærkninger blev på mødet den 24. marts 2021 noteret af forvaltningen til den videre sagsbehandling. Internt referat udsendt. Der har efterfølgende været en mailkorrespondance, hvor forvaltningen beder lokaludvalget samle op på evt. yderligere spørgsmål og indsende samlet.

Lokaludvalget kan forvente at få sagen i egentlig høring senere, når der foreligger et resultat af startredegørelsen med et gentligt oplæg, som lokaludvalget vil kunne tage stilling til.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om indledende høring og lokalplanproces for Elna Munchs Plads til efterretning og beslutter, om man har yderligere bemærkninger til den indledende høring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering til efterretning og besluttede at eftersende Charlotte Tørngrens bemærkning fra tidligere korrespondance med forvaltningen og bemærkninger modtaget fra nabo til grunden, til forvaltningen. Bemærkninger vedhæftet som bilag.
Til top