Mødedato: 15.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om lokaludvalgets deltagelse i udvidelse af projekt "Dokumentation af bevaringsværdige huse i Vanløse" (SAVE-registrering)

Se alle bilag
Lokaludvalget skal træffe beslutning om projekt vedrørende dokumentation af bevaringsværdige bygninger i Vanløse.

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgsmødet i december afsatte lokaludvalget kr. 25.000,- af 2014 puljemidlerne til at indtræde i projektet. Det blev samtidigt vedtaget, at prioritere 2720-postnummeret og dermed undlade Vanløse bydels bygninger beliggende i postnummer 2700 og 2400 herunder Grøndalsområdet, som Vanløse Lokaludvalg også er lokaludvalg for. Der blev efterspurgt yderligere information om projektet med henblik på at kunne vurdere, om man ville finansiere den foreslåede udvidelse af projektet.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  1. at Vanløse Lokaludvalg yderligere afsætter en ramme på op til kr. 70.000,- til udvidelse af projektet.

Problemstilling

I dete projekt indsamler frivillige fotografer tilknyttet Vanløse Bydelshistoriske Arkiv og evt. Grøndal Lokalråd fotodokumentation af bygninger i bevaringskategori (SAVE-kategori) 1-4 i Vanløse Bydel. Billederne registreres efterfølgende i Kulturstyrelsens database for Fredede- og Bevaringsværdige bygninger. Afslutningsvist afholdes byvandringer og udstilling af fotos mv. for at formidle projektet til Vanløses borgere.

Projektet er foreslået af Landsforeningen Bygnings og Landskabskultur (FBB), og skal udføres i et samarbejde mellem Vanløse Lokaludvalg, Vanløse Bydelshistoriske Arkiv, Vanløse Lokalhistoriske Forening og Grøndal Lokalråd. Det oprindelige forslag stillet af FBB retter sig typisk mod mindre provinsbyer, hvor man får registreret bykernens ældre og bevaringsværdige huse. Der foreslås en udvidelse af den grundpakke med 500 bygninger, der tilbydes til kommuner landet over. Projektet er gennemført i en række små kommuner, bl.a. Svendborg.

Lokaludvalgets beslutning i december 2014.
Lokaludvalget afsatte på decembermødet kr. 25.000,- for de penge får lokaludvalget:
  1. Konsulentbistand til at finde ud af, hvilke bevaringsværdige bygninger der findes i bydelen.
  2. Møde med konsulent og frivillige fotografer om de formelle krav til foto-dokumentation.
  3. Medarbejdertimer fra FBB svarende til indtastning af billederne af ca. 500 bevaringsværdige bygninger.
  4. Et foredrag om hvordan man som ejer kan forholde sig til det at bo i et bevaringsværdigt hus herunder hvordan man bevarer sit bevaringsværdige hus.
  5. 3 plancher til udstilling og efterfølgende eje (eller videregivelse til de foreninger, der arbejder frivilligt for projektet (Vanløse Bydelshistoriske Arkiv, Vanløse Lokalhistoriske Forening og Grøndal Lokalråd).
  6. Afsluttende middag for de frivillige fotografer.

Med lokaludvalgets beslutning i december vedtog man grundpakken, men da Vanløse har langt flere bevaringsværdige bygninger i kategori 1-4 er det en udfordring, at finde saglige kriterier for at udelade de mange ekstra bygninger, der lever op til kravene. Decembervedtagelsen af at prioritere bygninger i et postnummer (2720) over bygninger i andre postnumre i Vanløse bydel (2700 og 2400) er en praktisk prioritering, der gør det muligt for sekretariatet og de involverede frivillige at arbejde med det begrænsede projekt.

Til beslutning på dette møde.
Med udvidelse af projektet for kr. 70.000 kr. får lokaludvalget:

  1. Tastemedarbejder til at indtaste yderligere ca.1200 bygninger, så projektet kan medtage alle Vanløses bygninger i kategori 1-4. (Muligvis er der ikke behov for så mange bygninger - i så fald falder overskydende penge tilbage til lokaludvalgets pulje) (kr. 35.000)*.
  2. Byvandringer med arkitekter/andre fagfolk, der kan forklare om udvalgte bygningers kvaliteter, der placerer dem på listen over bevaringsværdige bygninger. (kr. 5.000)  
  3. USB-stik til fotografiindlevering og Lokaludvalgs-veste, så fotograferne er synlige og deres frivillige arbejde ikke bliver besværliggjort af en proces, hvor de selv skal udlåne deres private USB-stik til projektet. Vestene bliver påtrykt lokaludvalgets navn og logo og kan genbruges til andre lokaludvalgsarrangementer (kr. 5.000)
  4. Udvidelse af udstilling til at være mere end de tre plancher fra grundpakken, herunder indkøb af skærm (ca. kr. 5.000), der kan fremvise billeder i en sløjfe (i alt kr. 15.000)
  5. Plakater, annoncer o.lign., der reklamerer for udstilling og byvandringer (kr. 10.000)

*Note: De involverede i projektet vil helst sikre, at vi ikke skal ud i at vælge bygnigner fra fordi der mangler nogle tusinde kroner til at få dem indtastet i databasen. Indtastningen er en engangudgift, der sikrer, at Vanløses bevaringsværdige bygninger anno 2015 dokumenteres for eftertiden. 

Med udvidelsen af projektet ønsker forslagsstillerne at sikre to ting: 
1. at projektet får alle bevaringsværdige bygninger i hele bydelen med og at de dokumenteres for eftertiden.
2. at arbejdet kommunikeres ud til Vanløses borgere, sådan at de får øget forståelse for bydelens historie. 

Arbejdet med projektet vil desuden styrke netværk på tværs af bydelen og bl.a. styrke båndene mellem Grøndal og Vanløse.

Løsning

Lokaludvalget afsætter yderligere kr. 70.000,- til projektet jv. ovenstående.

Økonomi

Der afsættes yderligere kr. 70.000 til projektet jvf. projektbeskrivelse. Pengene til udvidelsen tages af 2015-puljemidlerne.

Videre proces

Vedtages projektetudvidelsen, kan projektet følge projektbeskrivelsen
/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev sat til afsteming; for 11, imod 5 mens afstod 4.  Indstilling blev godkendt.

Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om at afsætte en ramme på op til kr. 70.000 kr. til udvidelse af projektet.
Til top