Mødedato: 15.01.2009, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

11.      Meddelelser

VAN   8/2009

 

 

  • Mulighed for at brevstemme på Vanløse Bibliotek i forbindelse med valg til Europa-parlamentet

Biblioteksleder Ole Jensen orienterer om, at Vanløse – sammen med Brønshøj - bibliotek er med i et forsøg om brevstemmeafgivning og børneevents i forbindelse med valg til Europa-parlamentet den 7. juni. Vanløse Bibliotek er bl.a. kommet med i forsøget på grund af Demokratihjørnet.

 

  • Status på renovering af legepladser i Vanløse

Formand Bent Christensen orienterede om, at lokaludvalget den 9. januar modtog materiale fra Center for Park og Natur, Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende forslag til prioritering af renovering af legepladser i Vanløse. Center for Park og Natur har foreslået, at det i 2009 er legepladsen på Jyllingevej ved Jernbane Allé samt legepladsen på Damhusengen ved Elvergårdsvej. Lokaludvalgets arbejdsgruppe for børn og unge har behandlet forslaget og tilslutter sig prioriteringen. Center for Park og Natur skal orienteres om, at der er et lokalt ønske om en skaterpark på legepladsen på Jyllingevej. Derudover gør lokaludvalget opmærksom på, at en længere høringsfrist er ønskværdig.

 

  • Lokaludvalgets Fremtidsseminar den 14. februar

Formand Bent Christensen orienterede om, at lokaludvalget afholder fremtidsseminar lørdag den 14. februar. Alle medlemmer og 1. suppleanter inviteres til Fremtidsseminaret. Temaet for Fremtidsseminaret bliver arbejdsgruppernes arbejde og konkret planlægning af lokaludvalgets aktiviteter for 2009.

 

  • Lokaludvalgets nytårskur den 10. januar

Formand Bent Christensen orienterede om lokaludvalgets nytårskur den 10. januar,, hvor ca. 15 medlemmer og suppleanter af lokaludvalget besøgte; kunstgræsbanen ved Grøndal Centret, skaterparken x-hall ved Bispeengbuen, Kvarterhus Grøndal, Vanløse hallen, rullehockeybanen ved Vanløse Idrætsopark og Skjulhøj Allé.

 

  • Rullehockeybane

Formand Bent Christensen orienterede om, at Vanløse Lokaludvalg har svaret på henvendelse fra Team Brønshøj, Kultur- og Fritidsforvaltningen vedrørende åbningstider for rullehockeybanen i 2009.

Bilag: Brev af 9. januar 2009 fra Vanløse Lokaludvalg vedrørende rullehockeybane

 

  • Navngivning af pladser i Vanløse efter kvindelige politikere

Formand Bent Christensen orienterede om, at lokaludvalget den 14. januar har modtaget brev fra Vejnavnenævnet, Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende navngivning af pladser i Vanløse efter kvindelige politikere. Lokaludvalget skal senest den 5. februar give sin mening til kende vedrørende Vejnavnenævnets forslag. Lokaludvalget nedsatte en ad hoc arbejdsgruppe, bestående af Bent Christensen, Per Stengade, Niels Olsen og Erik Honoré, der udarbejder svar på Vejnavnenævnets brev.

Bilag. Materiale fra Vejnavnenævnet vedrørende navngivning af pladser i Vanløse efter kvindelige politikere

 

  • Fast annonce i Vanløse Bladet

Erik Honoré orienterede om, at der er indgået en aftale med Vanløse Bladet om en fast annonce, hvor lokaludvalget orienterer om sit arbejde, aktiviteter m.v. Annoncen bringes én gang om måneden i 2009. Der er indhentet priser og afholdt møder med både Vanløse Bladet og Vanløse Posten vedrørende denne annonce. Vanløse Bladet er valgt på grund af prisen.

 

  • Grøndalsvænge Allé

Formand Bent Christensen orienterede om, at Københavns Kommune har afholdt udbudsrunde, men ingen har budt på opgaven. Vagn Rottbøll gør opmærksom på, at kommunen har tilsidesat lokale ønsker om, at der skal afholdes en arkitektkonkurrence og at det kommende byggeri skal tilgodese interesserne i lokalområdet, herunder arkitekturen.

 

  • Netværksforum

Erik Honoré orienterede om, at der arbejdes på at få etableret et netværksforum mellem de forskellige boligformer i Vanløse. Der arbejdes pt. på at få inddraget de private udlejningsejendomme.

 

 



 


Til top