Naboorientering om Rabarbervej 10-12
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter naboorienteringen, og såfremt der er bemærkninger til sagen, bemyndiges formanden til at udarbejde et høringssvar.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har modtaget naboorientering vedr. opførelse af ny etageboligbebyggelse på Rabarbervej 10-12, med frist for svar den 20. december 2017.
Det drejer sig om tilladelse til at opføre to bygninger på samlet 4.393 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 82 inklusiv eksisterende vandværksbygning. I bygningerne etableres 18 familieboliger og 71 ungdomsboliger, hvoraf 4 indrettes til handicapboliger. Hertil kommer opførelse af en kælderetage på 1.639 m2, der bl.a. skal anvendes til bil- og cykelparkering.
I det nuværende projekt er byggeriets bebyggelsesmæssige omfang reduceret med ca. 1000 m² og der etableres flere parkeringspladser på ejendommen.
I store træk opfylder byggeriet lokalplanens intentioner. Center for Bygninger kan principielt gå ind for projektet, idet de vurderer, at det ansøgte er inden for rammen af, hvad der kan opnå dispensation fra bestemmelserne.
Orienteringen ligger på Københavns Kommunes Høringsportal, Bliv Hørt, hvor man bl.a. også kan se tegningsmaterialet : https://blivhoert.kk.dk/hoering/rabarbervej-10-12-0
Vandværksbygningen er ikke berørt af ansøgningen.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter naboorienteringen, og såfremt der er bemærkninger til sagen, bemyndiges formanden til at udarbejde et høringssvar.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløses Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Sekretariatet indsender eventuelle bemærkninger til forvaltningen.