Ansøgninger til Vanløsepuljen - budget 2017
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg
- Giver afslag på ansøgningen: Gode spejderfaciliteter, bedre aktiviteter og plads til flere spejdere
- Støtter med 5.732,61 kr. til ansøgningen: Køb af stålreoler
Problemstilling
Der ansøges om mere, end der er midler til i Vanløsepuljen, hvorfor lokaludvalget skal være opmærksomt på, at der ikke bevilges mere, end der er til rådighed jf. dagordenspunktet: Status på puljemidler.
1. Axel Ørndrup: Gode spejderfaciliteter, bedre aktiviteter og plads til flere spejdere
Axel Ørndrup ansøger på vegne af den lokale spejdergruppe Absalon midler til genopstart af spejdergruppen, da både gruppens hytter og grund er i forfald. Istandsættelse af hytterne, gennemgribende rydning af buskadser og bedre udefaciliteter er ifølge ansøgeren nødvendigt for at tiltrække flere spejderledere og spejdere. Der søges om 91.000 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag på grund af prioritering af økonomiske midler. Ansøgeren opfordres til at ansøge Vanløsepuljen i 2018, men puljegruppen ser gerne, at projektet indeholder mere medfinansiering i form af f.eks. frivilligt arbejde.
Bemærkninger fra Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg:
Sekretariatet gør opmærksom på, at der i retningslinjerne for Vanløsepuljen står skrevet, at alle projekter, der får støtte fra Vanløsepuljen, som hovedregel skal være offentligt tilgængelige. Størstedelen af udgiftsposterne i ansøgningen går til facilitetsforbedringer, der som udgangspunkt kun vil være tilgængelige for (betalende) medlemmer af spejdergruppen, dvs. støtte til en enkelt privat forenings medlemskreds.
2. Vanløse Bydelshistoriske Arkiv: Køb af stålreoler
Ansøgningen dækker over indkøb af stålreoler til Vanløse Bydelshistoriske Arkiv til anbringelse af bøger i arkivet. Vanløse Bydelshistoriske Arkiv er åbent for alle. Der søges om 5.732,61 kr.
Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 5.732,61 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse, der styrker dialog om og i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen. Bevilling af midler fra Vanløsepuljen sker altid som underskudsgaranti til de enkelte projekter/aktiviteter.
Økonomi
Der søges samlet om 96.732,61kr. Der er 56.467 kr. til disposition i Vanløsepuljen.
Der indstilles for 5.732,61 kr.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg stemte om at bevilge midler til ansøgningen
for: 15 stemmer undlod: 2 stemmer
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 25.000 kr. i 2017-puljemidler i forbindelse med opstart af spejdertruppen, som underskudsgaranti til ansøgningen Gode spejderfaciliteter, bedre aktiviteter og plads til flere spejdere uden afstemning.
2. Freddy Christiansen og Jan Mørch erklærede sig inhabile og var ikke tilstede under sagens behandling
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 5.732,61 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til puljeansøgning Køb af stålreoler