Mødedato: 13.12.2018, kl. 18:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse og beslutning vedr. Mangfoldig og fokuseret københavnerinddragelse

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal drøfte tilbagemelding til BR-sekretariatet vedr. Mangfoldig og fokuseret Københavnerinddragelse og tage beslutning om anvendelse af lokaludvalgets borgerpanel.

Tidligere beslutninger

Overborgmesteren sendte den 29. juni 2018 et brev til formændene for lokaludvalgene om arbejdet med bedre borgerinddragelse, som Vanløse Lokaludvalg blev orienteret i mødet den 16. august 2018: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/de47566c-b672-4925-81e5-22743ecaba84/9666eee0-c9ed-484d-8e32-0d21e8da91c4/Attachments/20956952-28306335-1.PDF

 

Vanløse Lokaludvalg tog orientering om bredere borgerinddragelse i Københavns Kommune til efterretning i ordinært møde den 25. oktober 2018:
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/25102018/edoc-agenda/647a1dde-e5e1-42ca-8f2e-a2fc2ce8ff1b/19a98484-eb6f-4419-90fe-e2a8e103b504


Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om tilbagemelding på hvert af nedenstående spørgsmål til Borgerrepræsentationens Sekretariatet som fremlægges på næste lokaludvalgs møde den 31. januar 2019:
a) at sekretariatet laver et udkast til svar på spørgsmålet Hvilke metoder benytter lokaludvalget til at skabe dialog og samarbejde med københavnerne?
b) at sekretariatet laver et udkast til svar på spørgsmålet Hvilke metoder til københavnerinddragelse virker særligt godt i jeres Lokaludvalg?
c) at arbejdsgrupperne hver i sær melder ind på spørgsmålet Hvordan arbejder lokaludvalget med en mangfoldig københavnerinddragelse og repræsentation af bydelens forskellige stemmer? Hvilke erfaringer har lokaludvalget med at opnå dette?
d) at lokaludvalget drøfter spørgsmålet Er der noget, som lokaludvalget gerne vil gøre mere af ift. københavnerinddragelse, som ikke er muligt inden for de nuværende rammer i Københavns Kommune?
e) at arbejdsgrupperne hver i sær melder ind på spørgsmålet Har lokaludvalget ideer til, hvilke metoder der skal til, for at Københavns Kommune som helhed kan opnå endnu bedre og mere mangfoldig københavnerinddragelse?

2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at formandskab og sekretariat udarbejder på baggrund af drøftelserne i mødet samt arbejdsgruppernes tilbagemelding et udkast til svar på henvendelsen, som fremlægges til godkendelse på lokaludvalgets ordinære møde den 31. januar 2019.

3. at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om anvendelse af borgerpanelet til spørgeskemaundersøgelse om Københavnerinddragelse.

Problemstilling

Gruppeformandskredsen, der består af gruppeformændene for de politiske partier på Københavns Rådhus, igangsatte på sit møde den 22. juni 2018 en proces for, hvordan Københavns Kommune får styrket arbejdet med borgerinddragelse.

Se referat fra gruppeformandskredsen om bredere borgerinddragelse og ny struktur for lokaludvalgene fra den 22. juni 2018 (nævnt som bilag 1 i henvendelsen):
https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/22062018/edoc-agenda/eea749cf-099e-4a8b-8a0c-29a8dddce2e5/2c1e1617-e39d-4971-80a2-28276f2fb96d

Referat fra gruppeformandskredsen med ny tidsplan for udarbejdelse af modeller for bedre borgerinddragelse og ny struktur for lokaludvalgene den 24. august 2018 (nævnt som bilag 2 i henvendelsen):
https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/24082018/edoc-agenda/c06cb627-8bdc-4aa8-8b9a-cefd43c42070/b9f9faaa-273c-4bac-86f5-844177ff3df9

Vanløse Lokaludvalg har løbende været orienteret om processen, både i ordinære møder, pr. mail og på fremtidsseminaret den 18. november 2018. Lokaludvalgene har, som led i dette arbejde, modtaget en henvendelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariat vedr. Mangfoldig og fokuseret københavnerinddragelse med svarfrist den 8. februar 2019. Se det vedhæftede bilag.

Lokaludvalgene har været inviteret til Idea Factory den 21. november 2018 (referat vedhæftes den elektroniske dagsorden) og inviteres derudover dels til en større konference om borgerinddragelse, der afholdes den 30. januar 2019 kl. 16.30-20.00, dels til et dialogseminar med gruppeformandskredsen den 2. maj 2019.

Lokaludvalgene er nedsat af Borgerrepræsentationen for at skabe bedre sammenhæng mellem kommunens overordnede og lokale indsatser og er på den baggrund en vigtig del af kommunens arbejde med borgerinddragelse. Lokaludvalgene skal i varetagelsen af deres opgaver:

  • Være bindeled mellem borgere og Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg i spørgsmål, der har særlig betydning for bydelen. 

  • Arbejde opsøgende i bydelen for at engagere et bredt udsnit af borgere i bydelens udvikling og daglige liv. 

  • Styrke sammenhængen mellem den bydækkende og den lokale politik. 

  • Stå for den lokale borgerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger og understøtte dialogen mellem borgere i bydelen, Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Sikre, at borgernes synspunkter indgår i beslutningsgrundlaget for den politiske behandling af sager, der har særlig betydning for den enkelte bydel. 

  • Samarbejde med eksisterende netværk indenfor f.eks. boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner, samt støtte dannelse af nye netværk i bydelen. 

Lokaludvalgene har tidligere været inddraget i kommunens generelle arbejde med bedre borgerinddragelse i forbindelse med Sammen om Byen, og Vanløse Lokaludvalgs høringssvar er vedhæftet som bilag i dagsordenen (uddrag af bilag 3). Samtlige svar vedr. Sammen om Byen fra alle Københavns Lokaludvalg (bilag 3 i henvendelsen) vedhæftes på den elektroniske dagsorden for lokaludvalgets møde.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter tilbagemelding på henvendelse fra Borgerrepræsentationens Sekretariatet, der er vedhæftet som bilag til sagen.

Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om udarbejdelse af udkast til svar på henvendelsen fra BR-sekretariatet, som fremlægges til godkendelse på lokaludvalgets ordinære møde den 31. januar 2019

Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om anvendelse af borgerpanelet til spørgeskemaundersøgelse om Københavnerinddragelse. Spørgsmål udarbejdet af Borgerrepræsentationens sekretariat er vedhæftet som bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

Høringsproces med skriftlige inputs fra Lokaludvalg i perioden 12. november 2018 - 8. februar 2019, og inputs fra forvaltningerne 14. november - 14. december 2018.
31. december 2018- 6. januar 2019: Kommunikationskampagne på sociale medier og i byens rum.
2.-31. januar 2019: Igangsættelse af Københavner survey via borgerpaneler mv.
30. januar 2019: Københavnerkonference
2. maj 2019: Dialogseminar mellem Lokaludvalg og gruppeformandskredsen
maj- juni 2019: Udarbejdelse og godkendelse af indstilling til gruppeformandskredsen
23. august 2019: Indstilling behandles af gruppeformandskredsen

 

 

/Bent Christensen

Beslutning

1.Vanløse Lokaludvalg drøftede tilbagemelding på spørgsmålene, som skal fremlægges på næste møde den 31. januar 2019 og besluttede:

a) at sekretariatet laver et udkast til svar på spørgsmålet: Hvilke metoder benytter lokaludvalget til at 
skabe dialog og samarbejde med københavnerne? 

b) at sekretariatet laver et udkast til svar på spørgsmålet: Hvilke metoder til københavnerinddragelse
virker særligt godt i jeres Lokaludvalg? 

c) at arbejdsgrupperne hver i sær melder ind på spørgsmålet: Hvordan arbejder lokaludvalget med en mangfoldig københavnerinddragelse og repræsentation af bydelens forskellige stemmer? Hvilke erfaringer har lokaludvalget med at opnå dette? 

d) at arbejdsgrupperne hver især melder ind på spørgsmålet: Er der noget, som lokaludvalget gerne vil gøre mere af ift. københavnerinddragelse, som ikke er muligt inden for de nuværende rammer i Københavns Kommune? 

e) at arbejdsgrupperne hver i sær melder ind på spørgsmålet: Har lokaludvalget ideer til, hvilke
metoder der skal til, for at Københavns Kommune som helhed kan opnå endnu bedre og mere
mangfoldig københavnerinddragelse? 

2. Vanløse LokaludvaIg besluttede, at formandskab og sekretariat udarbejder udkast til svar på henvendelsen efter drøftelserne i mødet og arbejdsgruppernes tilbagemelding, som fremlægges til godkendelse på ordinært møde den 31. januar 2019.

3. Vanløse Lokaludvalg besluttede, at borgerpanelet kan anvendes til spørgeskemaundersøgelse om Københavnerinddragelse, og at det kan inkludere 1-3 spørgsmål med fokus på det lokale og dialogmæssige aspekt. Spørgsmålene udarbejdes i samarbejde mellem borgerpanelgruppen og sekretariatet.

 

Til top