Mødedato: 13.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Heerup-salen, Kulturstationen Vanløse, Frode jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Indstilling om lokaludvalgets prioriteringer 2013.

Lokaludvalget skal træffe beslutning om lokaludvalgets politiske indsatser og temaer i 2013.

Tidligere beslutninger

Sagen er tidligere behandlet på lokaludvalgets møder i oktober og november 2012.

25. oktober: Vanløse Lokaludvalg drøftede og evaluerede arbejdet med lokaludvalgets politiske prioriteringer 2012. En liste over indsatser i 2012 blev omdelt til orientering. Vanløse Lokaludvalg drøftede forslag til prioriteringer for 2013. Sagen vil blive drøftet igen på lokaludvalgets møde i november, hvor en første drøftelse af egne projekter også vil være på dagsordnen.


15. november:  Vanløse Lokaludvalg traf beslutning om at videreudvikle følgende fem temaer;1. Kultur og netværk, herunder arbejdet med Vandværksgrunden og Sikker By, 2: Affald & ressourcer, herunder Klimatilpasning, 3. De grønne områder og livskvalitet, 4. Trafik, mobilitet & fremkommelighed samt 5. Bymidten & sikker by (belysning særligt fokus).

Sagen er på lokaludvalgets dagsorden igen til dette møde, hvor sekretariatet desuden fremlægger et udkast til økonomisk prioritering.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at proiritere sine indsatser i 2013 i temaerne: 1. Kultur og netværk, 2. Affald og ressourcer, 3. Liv i de grønne områder og 4. Trafik, mobilitet og byrum.
  2. at Vanløse Lokaludvalg, blandt lokaludvalgets medlemmer, nedsætter grupper for de fire temaer. Grupperne vil kunne suppleres med suppleanter og andre interesserede lokale. Hver projektgruppe vil få tilknyttet en person fra sekretariat.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har på de sidste to møder drøftet politiske prioriteringer og indsatser for året, der kommer. På mødet 11. november havde lokaludvalget en gruppedrøftelse på baggrund af oplæg fra sekretariatet. Lokaludvalget nåede frem til en foreløbig prioritering, og sekretariatet har nu, på baggrund af lokaludvalgets drøftelser, arbejdet videre med at konkretisere indsatser/ temaer.

Det foreslås, at lokaludvalget i 2013 arbejder med følgende fire temaer: 1. Kultur og netværk, 2. affald og ressourcer, 3. liv i de grønne områder og 4. trafik, mobilitet og byrum. Temaet Kultur og netværk vil på en måde danne rammen for alle de andre temaer, da en stor del af lokaludvalgets arbejde i 2013 kommer til at handle om at udvikle den lokale kultur forstået på den bredest muligt måde, og ikke mindst - om at udvikle og understøtte de lokale netværk. Temaer uddybet:

1. Kultur og netværk
Arbejdet med at understøtte nye og gamle netværk, med det formål at styrke og fremme den lokale bydelsidentitet. Lokaludvalget har i 2013 en særlig rolle i forhold til at udvikle og igangsætte projekter, der kan styrke de lokale netværk og sætte gang i nye, med henblik på at få sammensat et nyt lokaludvalg i 2014. Under dette tema kan arbejdet med bydelsfester også ligge, både planlægning og udvikling af disse. Lokaludvalget vil i 2013 lægge stor vægt på, at bydelsfester skal planlægges og tage udgangspunkt i et tæt samarbejde med aktive foreninger, netværk og grupper lokalt. Lokaludvalget holdt i efteråret 2012 en stor Kulturkonference for lokale ildsjæle, en konkret aktivitet i forlængelse af denne kunne være et antal netværkslaboratorier fordelt over 2013. 2013 er kommunalt valgår, og lokaludvalget kan bruge egne arrangementer, som bl.a. Demokratihjørner, til at få styrket den lokale platform for politisk dialog om spørgsmål som rammer for det frivillige arbejde, og prioriteringer på den lokale kulturdagsorden.

På denne dagsorden stilles forslag om at lave et arragement for puljeansøgere i januar 2013. Dette arrangement har både som formål at styrke netvæk blandt bydelens mange aktive ildsjæle og at styrke det kulturelle liv i bydelen, ved at højne kvaliteten af ansøgninger til lokaludvalget.

Bydelsplan-projekter i 2013 under temaet:
- Nyt liv i den gamle kedelbygning. Udvikling og understøttelse af netværk.
- Det gode ungeliv i Vanløse.

Andre mulige projekter under temaet:
- Frivllig i Vanløse, afdækning af ønsker og behov evt. med en frivlligfest/ konference i efteråret.
- Demokratihjørne - "valgårsspecial" i samarbejde med de lokale vælgerforeninger.
- Puljearrangement.
- Netværkslaboratorier.

2. Affald og ressourcer
Affaldsplan, genbrug og fokus på ressourceforbrug er alle dagsordner, der fylder meget lokalt, og som har gode muligheder for at koble den lokale dagsorden med den kommunale. Lokaludvalget har gennem alle årene arbejdet med affald og ressourcespørgsmål, og i 2013 vil bl.a. nye systemer for kildesortering, rammer for LAR-projekter og øget fokus på genbrug være nogle af de underoverskrifter, der kan skabe udgangspunkt for gode, konkrete projekter og styrke den lokale politiske platform.

Bydelsplan-projekter i 2013 under temaet:
- LAR - offentlige/ private samarbejder

Andre mulige projekter under temaet:
- Hold Vanløse Ren, skraldeindsamling med skoler og institutioner.
- Frivillige affaldsambasadører
- Genbrugsarrangementer

3. Liv i de grønne områder
Vanløse er et af byens grønne åndehuller, og det at sikre en lokal, bæredygtig udvikling af disse, der samtidigt ligger i tråd med de overordnende kommunale planer er en opgave, der optager mange i, og omkring, lokaludvalget. Ud over det mere formelle arbejde om bl.a. udviklingsplan for de grønne områder, som forventes at komme i 2013, er der under dette tema oplagt mulighed for at arbejde videre med projekter, hvor lokaludvalget er med til at sætte en dagsorden, der kan interessere flere forvaltningsområder, som bla. i bydelsplanprojektet om Grøndalsparken.

Bydelsplan-projekter i 2013 under temaet:
- Grøndalsparken, aktivitet og socialt samværd.

Andre mulige projekter under temaet:
- Frivillighed i det fri i Vanløse, udvikling af rammerne for konkrete projekter.
- Damhustræf, i samarbejde med DN og Enggruppen.
- Det videre arbejde med udvikling af rammerne for Bellahøjmarken.

4. Trafik, mobilitet og byrum.
Spørgsmål om trafik, trængsel og planlægning er områder, hvor lokaludvalget siden sin start i 2007 har været en aktiv medspiller, bl.a. i forhold til udvikling af lokalplaner for bymidten.  Vanløses bymidte er i gang med en større transformation, der gerne skulle ende med, at bymidten er et aktivt, levende sted, med åbne og indbydenden byrum. I den proces kan lokaludvalget spille en aktiv rolle, ved at understøtte og fremme en udvikling om pladsdannelser, belysning, cykelparkering og ikke mindst tryghed i bymidten. Den lokale drøftelse af udviklingen af bymidten vil i 2013 være vigtig både for netværk omkring handelslivet i bymidten, for beboere i hele Vanløse og arbejdet med eks. en belysningsplan vurderes at være et oplagt sted at skabe en platform, hvor gamle som nye netværk i Vanløse kan samles om en fælles drøftelse.

Drøftelserne om trafik, støj og trængsler fylder meget i Vanløse, og der vil i 2013 blive igangsat og gennemført en række yderligere cykelinitiativer i bydelen. Trafik vurderes også at blive et lokalt valgtema.

Bydelsplan-projekter i 2013 under temaet:
- En tryg og sikker bymidten, herunder belysningsplan

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om at fokusere sit arbejde i 2013 i de fire temaer:

1. Kultur og netværk
2. Affald og ressourcer
3. Liv i de grønne områder
4. Trafik, mobilitet og byrum.

Til hvert af de fire temaer reserveres et beløb til brug for projekter, lokaludvalget vælger at prioritere i 2013, som egne projekter i samarbejde med andre aktører i bydelen. Beslutning vedr. den økonomiske disponering ligger under dagsordnens punkt 8.

Lokaludvalget nedsætter grupper for de fire temaer. Grupperne vil kunne suppleres med suppleanter og andre interesserede lokale. Hver projektgruppe vil få tilknyttet en person fra sekretariat. 

Grupperne vil, i samarbejde med sekretariatet, i løbet af de første måneder af 2013 udarbejde udkast til konkrete, lokale projekter. Sekretariatets rolle vil bl.a. være, i samarbejde med grupperne, at skabe interesse blandt nye grupper lokalt for at deltage i lokaludvalgets projektet og grupper.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg. Beslutning vedr. fordeligen af puljemidler 2013 træffes evt. under dagsordnens punkt 8.: Puljebudget 2013.
/ Bent Christensen

Beslutning

Ad 1: Lokaludvalget drøftede og traf beslutning om at prioritere sit arbejde i 2013 under følgende fire temaer: 1. Kultur og netværk, 2. Affald og ressourcer, 3. Liv i de grønne områder, 4. Trafik, mobilitet og byrum. 

Lokaludvalgsmedlem Per Stengade fremførte, at der i natur- og miljøgruppen, hvor arbejdet om de grønne områder i Vanløse ligger i dag, ikke er tiltro til, at den nye struktur vil give gode arbejdsmuligheder for området. Formanden foreslog et møde med gruppen og sekretariatet om arbejdets organisering fremover. Sekretariatet indkalder til et sådant først i det nye år.

Lokaludvalget ønsker at behandle et udkast til budgetønsker 2014 for Københavns Kommune på det ordinære møde i januar.

Ad 2: Lokaludvalgsmedlemmer – og suppleanter til stede på mødet meldte sig til følgende temaer:

1. Kultur og netværk.

 

2. Affald og ressourcer.

3. Liv i de grønne områder.

4. Trafik, mobilitet og byrum. 

Freddy Christiansen

Karen Lund

Kim Hansen

Per Wæhrens

Finn Nesgaard
Svend Aage Jacobsen

Knud Schou

Vagn Rotbøll

Annie Dühring

Kåre Press-Kristensen

Jørn Kofod

Per Stengade

Jens Askov

Karen Lund

Erik Meier Andersen

Jens Askov

Hanne Larsen

Anne Fausbøll

Jørgen Hansen

Bent Christenen

Jan Mørch

Til top