B-sag: Orientering om status på økonomi
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2022 til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2022 et samlet puljebudget på 1.398.100 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.
Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter.
Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2022 seks gange; november 2021 og februar, april, juni, september og november 2022.
I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuel momsafløst beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2022 til efterretning.
Økonomi
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
||
Vanløsepuljen |
900.000 |
778.124 | 121.876 | ||
Egne projekter |
498.100 |
326.129 | 171.971 | ||
Vanløse Lokaludvalg traf på det ordinære møde i august 2022 beslutning om at sammenlægge de resterende puljemidler for 2022 i Vanløsepuljen, hvorfor det samlede beløb til disposition i Vanløsepuljen er i alt 293.847 kr. - jf. ovenstående skema.
Til dagens møde er der 1 internt projekt på dagsordenen:
- Projekt valgmøde
Såfremt Vanløse Lokaludvalg beslutter at disponere 25.000 kr. til det interne projekt, er der 268.847 kr. tilbage til disposition til egne projekter.