B-sag: Beslutning om puljeansøgninger til Vanløsepuljen
Indstilling
Forpersonen indstiller på baggrund af forretningsudvalgets drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Giver afslag på ansøgning: Drama
- Giver afslag på ansøgning: 5 Fredage i Taverna Centrale
- Giver afslag på ansøgning: Træerne Taler
- Støtter med 8.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Danske stjerner - forfattermøde & livetegning for børn der drømmer og stiller spørgsmål
- Støtter med 10.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Gyserlabyrint med Pandora-elever
- Støtter med 10.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Queerlands
- Støtter med 5.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Collaborative Music Show
- Støtter med 25.000 kr. i 2024-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen: Ophængning af julelys over Jernbane Allé.
Problemstilling
1. Anna Lea Ourø Jensen, på vegne af foreningen Dance Cooperative: Drama
Ansøger søger om støtte til danseforestillingen Drama med præ-premiere under Copenhagen Pride. Drama handler om sorgprocesser, og hvordan en sørgende krop kan se ud. Værket undersøger vores forhold til at sørge og søger at skabe et refleksionsrum for disse følelser. Der forventes 50-65 publikummer. Der søges om 25.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med begrænset økonomi i Vanløsepuljen samt et ønske om øget frivillighed og større lokal forankring.
2. Emil Jensen: 5 Fredage i Taverna Centrale
Ansøger søger om støtte til at etablere et nystartet månedligt arrangement, hvor publikum inviteres indenfor i lydkunstnernes daglige arbejdsplads. Delingsformatet vil være forskelligt fra gang til gang, men det vil altid være nyskabelser og efterfølges af en fælles samtale. Tanken er at låse op for ellers smalle eksperimenterende musikgenrer for publikum. Der er plads til 50 publikummer. Der søges om 25.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med begrænset økonomi i Vanløsepuljen. Vanløse Lokaludvalg støttede tidligere i 2024 en ansøgning på et andet musikarrangementet fra ansøger, og selvom lokaludvalget er umiddelbart positiv overfor det ansøgte projekt, så ønsker man også at sprede sine støttemidler til mange forskellige projekter og have en variation i målgrupperne.
3. Laura Bogstad: Træerne Taler
Projektet Træerne Taler dækker over et kunstnerisk naturformidlingsprojekt, der handler om de ældste og mest særlige træer på Damhusengen og i Krogebjerg Park. Projektet består af tre dele: Lyd-, aktivitets- og performance. Formålet er at skabe fokus på naturen gennem oplevelser i byrummet. Der søges om 80.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med begrænset økonomi i Vanløsepuljen samt et ønske om øget frivillighed og større lokal forankring.
4. Helene Darsberg: Danske stjerner - forfattermøde & livetegning for børn der drømmer og stiller spørgsmål
Ansøger søger om støtte til et sciencearrangement om danske videnskabsfolk for 0. – 1. klasser under naturvidenskabsfestivallen i uge 39 med forfatter Jakob Lund Pedersen, der har skrevet børnebogsserien ”Danske stjerner”. Han vil fortælle om danske videnskabskvinder og -mænd, mens illustrator Julie Østergaard vil livetegne. Formålet er at inspirere børnene til at lære mere om videnskab, tænke kritisk og løse problemer. Der forventes 2 x 4 klasser i alt ca. 208 elever. Der søges om 20.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 8.000 kr., da projektet skaber dialog og fællesskab på tværs af skoleklasser om videnskab og læring, samt biddrager til at styrke Kulturstationen som et kulturelt samlingspunkt. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen. Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben overfor, at ansøgeren nedjusterer projektets budget og aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
5. Pandoras Teaterskole: Gyserlabyrint med Pandora-elever
Ansøger søger om støtte til en gyserlabyrint på Kulturstationen i forbindelse med Halloween. Et team af professionelle scenekunstnere skaber rammerne for projektet, og teaterskolens elever får mulighed for at arbejde sammen med dem. Der er også tre professionelle skuespillere, som sikrer, at publikumsoplevelsen er god. Labyrinten går gennem forskellige iscenesatte rum og oplever scener, som fortæller en uhyggelig historie. Der forventes mindst 100 personer pr. dag. Der søges om 30.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 10.000 kr., da projektet biddrager til bydelens mangfoldige kulturliv og kulturelle fællesskaber, samt er med til at styrke Kulturstationen som et kulturelt samlingspunkt. Den reduceret bevilling begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen. Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben overfor, at ansøgeren nedjusterer projektets budget og aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
6. Warehouse9: Queerlands
Projektet Queerlands skal være et socialt mødested for LGBTQIA+ miljøet og venner under CPH Pride, som et blødt, tilgængeligt og familieorienteret alternativ til det officielle prideprogram under prideugen. Arrangementet består af queer banko og fællesspisning samt en aftensalon med den amerikanske sanger og performancekunstner Alex Franz Zehetbauer. Alle er velkomne. Forventet antal deltagere er 200. Der søges om 18.700 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 10.000 kr., da projektet er med til at styrke nye, inkluderende fællesskaber i Vanløse. Den reducerede støtte begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen. Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben overfor, at ansøgeren nedjusterer projektets budget og aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
7. Francesco Colocci: Collaborative Music Show
Ansøger søger om støtte til en interaktiv koncert for børn og familier på Legepladsen Nørager Plads og biblioteket. Det er et show, hvor man oplever musikken ved at lytte med ører, sind og krop. Musikerne tilbyder dynamiske versioner af musikstykkerne ved at inkludere brugen af forskellige instrumenter og improvisation. Der forventes 15-20 børn og deres familier. Der søges om 10.000 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 5.000 kr., da projektet biddrager til bydelens mangfoldige kulturliv og kulturelle fællesskaber. Den reducerede bevilling begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen samt et ønske om højere frivillighed og medfinansiering. Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben overfor, at ansøgeren nedjusterer projektets budget og aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
8. Michael Hansen: Ophængning af julelys over Jernbane Allé.
Ansøger søger om støtte til ophængning af julelys i Vanløse. Projektet omfatter afhentning af julelys fra depot, gennemgang af lyskæder, udskiftning af defekte dele og ophængning af lyskæderne med brug af installatør, hvor loven foreskriver det. Formålet er at skabe ekstra hygge i byrummet og få lidt ekstra lys i juletiden. Der søges om 35.500 kr.
Forretningsudvalgets indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at projektet bevilges støtte på 25.000 kr., da projektet er med til at skabe liv i Vanløse Bymidte i de mørke vintermåneder, og så bymidten indbyder til ophold og samling. Den reducerede støtte begrundes med begrænset midler tilbage i Vanløsepuljen. Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben overfor, at ansøgeren nedjusterer projektets budget og aktiviteter. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender forretningsudvalgets indstillinger til beslutning om afslag eller bevilling af 2024-puljemidler som underskudsgaranti fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der er i alt seks puljeansøgninger, der behandles som A-sag og otte puljeansøgninger, der behandles som B-sag. Der ansøges om et samlet beløb på 359.278 kr. Der er 129.175 kr. tilbage i Vanløsepuljen. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge forretningsudvalgets indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 120.000 kr. og have 9.175 kr. tilbage i Vanløsepuljen.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.