Mødedato: 13.06.2024, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om Jyllingevejprojektet

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal godkende henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om projekt Jyllingevej.
Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at sammenlægge strækningsprojektet på Jyllingevej med den tillægsbevilling om trafiksikkerhed og begrønning af Jyllingevej, vedtaget ved Overførselssagen 2023/24. Temagruppen er bekymret for, at der ikke kommer hastighedsdæmpende tiltag på Jylllingevej før oktober 2028 og har på den baggrund udarbejdet en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om projekt Jyllingevej jf. bilag.

Problemstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. maj 2024 blev det besluttet at inddele Jyllingevejprojektet i to etaper, så de to krydsombygninger ved Jernbane Allé og Ålekistevej udføres nu, og det oprindelige projekt på strækningen fra kommunegrænsen til Jyllingevej Station udsættes og udføres samlet med det nye projekt fra overførselssagen 2023-2024 med forventet anlægsstart i 2026 og ibrugtagning i oktober 2028.

Teknik- og Miljøudvalget har med denne beslutning valgt ikke at gøre brug af et af de to alternativer om en midlertidig opstribning, parkeringsspor, enkelte sideheller og indsnævring af kørebanen ved spærreflader i midterrabatten.

Temagruppen for Trafikken i Vanløse er bekymrede for, at tilpasning af skiltning til 50 km/t nu er det eneste hastighedsdæmpende tiltag på strækningen fra kommunegrænsen til Jyllingevej Station helt frem til 2028 og har på den baggrund skrevet en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget.

Henvendelsen er vedhæftet som bilag.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget, jf. bilag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet indsender henvendelsen til Teknik- og Miljøudvalget og lægger den på hjemmesiden.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt.
Til top