Mødedato: 12.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Heerup-salen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Høring om Skybrudskonkretisering for København vest og Frederiksberg vest
Lokaludvalget skal træffe beslutning om der skal afgives høringssvar til skybrudskonkretiseringen for København Vest og Frederiksberg Vest, samt Miljøvurdering af skybrudskonkretiseringen. Begge er i høring frem til d.4. februar 2014.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller;
- at Vanløse Lokaludvalg tager høringen vedrørende skybrudskonkretisering for København Vest og Frederiksberg Vest til efterretning, og træffer beslutning om der skal afgives hæringssvar.
- at Vanløse Lokaudvalg drøfter og træffer beslutning om processen i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar til skybrudskonkretisering for København vest og Frederiskberg vest.
- at Vanløse Lokaludvalg tager høringen vedrørende Miljøvurdering af skybrudskonkretisering for København Vest og Frederiksberg Vest til efterretning, samt drøfter og træffer beslutning om der skal afgives høringssvar.
Problemstilling
Skybrudskonkretiseringen for København Vest og Frederiksberg Vest er en rammeplan, der skal bidrage til at gøre København mere robust over for fremtidige skybrud. Der er fokus på at skabe et sammenhængende net af skybrudsboulevarder, grønne områder, kanaler, rør mm. der skal bidrage til, at skybrudsvand ledes uden om kloaker og hen hvor det ikke gør skade, som f.eks. i havne eller søer, således at vi ved fremtidge skybrud undgår oversvømmelse i kældrene.
Miljøvurdering af skybrudskonkretiseringerne sker efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvis formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Skybrudskonkretiseringen samt miljøvurderingen ligger til gennemlæsning på sekretariatet - og kan hentes elektronisk via www.blihoert.kk.dk
Lokaludvalgsmedlemmer, der ønsker materialet tilsendt i skriftlig, form skal kontakte Trine.

Løsning
Lokaludvalget tager høringen til efteretning, pg træffer beslutning om, at arbejdsgruppen for Natur og Miljø er tovholder for udarbejdelse af høringssvaret, i samarbejde med formanden og sekretariatet, og at høringssvaret godkendes på det ordinære møde d. 24. januar 2014. Et udkast til høringssvar fremsendes sammen med dagsorden til mødet i januar.
Lokaludvalget tager hørignen vedr. Miljøvurdering af Skybrudskonkretisering til efteretning, og træffer beslutning om ikke at afgive et høringssvar.
Lokaludvalget tager hørignen vedr. Miljøvurdering af Skybrudskonkretisering til efteretning, og træffer beslutning om ikke at afgive et høringssvar.
Økonomi
Høringssvaret har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg
Videre proces
Besluttes på mødet, og behandles igen på møde 24. januar.
/ Bent Christensen
Beslutning
Ad 1: Vanløse Lokaludvalg tog høringen vedrørende skybrudskonkretisering for København Vest og Frederiksberg Vest til efterretning.
Ad 2: Vanløse Lokaudvalg drøftede og traf beslutning om, at arbejdsgruppen, formanden og sekretariatet udarbejder et udkast til høringssvaret. Sekretariatet er tovholder for udarbejdelsen af svar til dagsordnen. Høringssvaret fremlægges til godkendelse på det kommende lokaludvalgsmøde.
Ad 3: Vanløse Lokaludvalg tog høringen vedrørende Miljøvurdering af skybrudskonkretisering for København Vest og Frederiksberg Vest til efterretning og traf beslutning om ikke at afgive høringssvar.