Mødedato: 12.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Heerup-salen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Forudgående høring vedr. Kreative zoner i forbindelse med udarbejdelse af ny kommuneplansstrategi
Lokaludvalget er blevet bedt om at komme med input til udvikling af kreative zoner i byen i forbindelse emd udarbejdelse af ny kommuneplanstrategi. Lokaludvalget skal drøfte og udarbejde et høringssvar på mødet.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg drøfter høringen og udarbejder høringssvar.
Problemstilling
Københavns Kommune planlægger at revidere kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for de såkaldte kreative zoner. Formålet er at sikre, at områderne fortsat tilbyder gode rammebetingelser for både nuværende og fremtidige virksomheder i områderne.
Københavns Kommune ser umiddelbart følgende væsentlige spørgsmål, som der ønskes ideer og kommentarer til:
- Hvordan kan planlægningen være med til at skabe gode rammer for eksisterende og nye virksomheder i områderne?
- Er de eksisterende rammebetingelser for de kreative zoner tidssvarende?
- Er der områder eller ejendomme i de kreative zoner, som med fordel kan overgå til anden anvendelse?
- Er der områder i byen, som kan udpeges som nye kreative zoner?
Lokaludvalget har fået forugående høring vedr. kreative zoner i høring. Høringsfristen er 5. januar, derfor skal lokaludvalget drøfte og udarbejde et høringsudkast på mødet.
Find høringsmateriale her: http://blivhoert.kk.dk/hoering/kreative-zoner-forudg-ende-h-ring
Løsning
Lokaludvalget tager imod ideer på mødet, og drøfter hvilke man ønsker at indsende i et høringssvar.
Økonomi
Punktet har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet indsender forslag og ideer til forvaltningen efter mødet.
/Bent Christensen
Beslutning
Vanløse Lokaludvalg drøftede høringen.
Input til høringen sendes til formanden, som samler og sender videre til sekretariatet, der indsender et evt. svar.
Input til høringen sendes til formanden, som samler og sender videre til sekretariatet, der indsender et evt. svar.