Mødedato: 12.10.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Godkendelse af dagsorden til halvårsmøde med TMF- plan og byggeri

Vanløse Lokaludvalg godkender dagsorden til halvårsmøde med Teknik og Miljøforvaltningen. Dagsordenen har været drøftet i Temagrupperne for Byliv, kultur og erhverv samt Trafikken i Vanløse og i forpersonskabet, der alle lægger op til at der fokuseres på samarbejde og håndtering af borgerdialog, særligt i forhold til en tidlig dialog med klarlæggelse af roller og en forventningsafstemning med forvaltningen  i forhold til den enkelte lokalplanproces.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender dagsorden og fokus for halvårsmøde med Teknik og Miljøforvaltningen den 24. oktober 2023.

Problemstilling

Halvårsmødet mellem lokaludvalget og Teknik og Miljøforvaltningens (TMF) planafdeling og byggemyndighed, hvor forvaltningen orienterer om og drøfter aktuelle lokalplaner, byggesager, myndighedstilladelser og byplanlægningsemner er fastsat til den 24. oktober kl. 15.00 -16.30 i Kulturstationen Vanløse. 

Vanløse Lokaludvalg har meldt flg. punkter ind til dagsorden for halvårsmødet med TMF:

  • Hvordan sikrer vi en god oplevelse med borgerdialogen, også i de sager hvor borgerne slet ikke føler sig hørt, som f.eks. med Elna Munchs Plads?
  • Status på den igangværende store byggesag på hjørnet af Godthåbsvej og Grøndalsparkvej med fokus på at sikre Godthåbsvej som lokalt forretningsstrøg.
  • Sager på Jernbane Allé, den gamle Irma ved Islev station (Slotsherrensvej) og Damhusengens Skole
  • Nye sager

Temagrupperne for Byplan, kultur og erhverv samt Trafikken i Vanløse har drøftet dagsordenen og lægger op til, at der fokuseres på samarbejde og håndtering af borgerdialog, særligt i forhold til en tidlig dialog med klarlæggelse af roller og en forventningsafstemning med forvaltningen i forhold til tydeliggørelse af beslutningsrum i den enkelte lokalplanproces. Der inddrages lokale eksempler.

Lokaludvalgsmedlemmer bedes tilmelde sig mødet senest den 18. oktober 2023.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender dagsorden og fokus for halvårsmøde med Teknik og Miljøforvaltningen den 24. oktober 2023.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Vanløse Lokaludvalg har halvårsmøde møde Teknik og Miljøforvaltningens planafdeling og byggemyndighed den 24. oktober 2023.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at tilføje Vanløse Allé 100 som eksempel til drøftelse af hvordan forvaltningen forholder sig til fortætning.
Til top