Godkendelse af mødeplan og puljefrister 2024
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om mødeplan for de ordinære møder og puljeansøgningsfrister i 2024. Sekretariatet har udarbejdet et forslag til mødeplan, hvor møderække og puljefrister nogenlunde følger den nuværende kadence.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg godkender mødeplan for de ordinære møder i 2024
- at Vanløse Lokaludvalg godkender puljeansøgningsfrister for Vanløsepuljen i 2024
Problemstilling
Sekretariatet har udarbejdet et forslag til mødeplan for lokaludvalgets ordinære møder i 2024. Møderækken følger nogenlunde den nuværende kadence, hvor møderne som udgangspunkt holdes den tredje torsdag i måneden.
Nogle møder afviger fra den normale kadence pga. af ferie eller helligdage. Der er enkelte sammenfald med møder i Borgerrepræsentationen, som vil medføre at vi ikke kan invitere BR-politikere til møderne i april, august, september og december 2024.
Dagsorden til lokaludvalgsmøder udarbejdes og sendes ud i ugen inden lokaludvalgsmødet, og der henstilles derfor til, at der holdes tema/arbejdsgruppemøder i ugen før det, hvis man skal nå at kunne få sager på dagsorden til næstkommende møde. I kalenderoversigten er møder i temagrupper og puljegruppen indsat med samme mødekadence som i 2023.Temagrupperne og puljegruppen tager stilling til deres mødeplaner for 2024 i løbet af oktober og november 2023.
På lokaludvalgets møde i november planlægges en opsamling på lokaludvalgets seminar, herunder beslutning om dato for seminar i 2024.
Sekretariatet har ligeledes udarbejdet et forslag til ansøgningsfrister til Vanløsepuljen i 2024 med udgangspunkt i fristerne i 2023, som har fungeret optimalt.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg godkender mødeplan for de ordinære møder i 2024
Vanløse Lokaludvalg godkender puljeansøgningsfrister for Vanløsepuljen i 2024
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Sekretariatet booker lokaler og opdaterer hjemmesiden og google-kalenderen med mødekalender og puljeansøgningsfrister for 2024.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg godkendte mødeplan for ordinære møder i 2024
2. Vanløse Lokaludvalg godkendte puljeansøgningsfrister i 2024