Mødedato: 12.10.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har drøftet en strategi for, hvordan vi spiller Jyllingevej ind i overførselssagen. Til en start inviterer temagruppen politikere fra Borgerrepræsentationen ud på Jyllingevej for at tage snakken med dem midt i trafikken, og desuden vil temagruppen arbejde på et debatindlæg til Byrumsmonitor. Efter en del borgerhenvendelser har temagruppen desuden besluttet at invitere relevante grundejerforeninger omkring Ålekistevej/Herlufsholmvej/Børglumvej-krydset til et kaffemøde med Teknik- og Miljøforvaltningen for at tale løsningsmuligheder for krydset.
- Byliv, kultur og erhverv har bl.a.
- Natur- og miljø afholdte den 20. september endnu et velbesøgt arrangement om biodiversitet, hvilket pga. årstiden formodentlig bliver det sidste af slagsen i denne omgang. I forlængelse af det arbejder temagruppen med, hvordan man henover vinter og efterår kan fortsætte dialogen med vanløseborgerne om emnet samt om de andre indsatsområder. Derudover arbejder gruppen med proces omkring den reviderede udviklingsplan, hvor bl.a. Natur- og Miljøstationen indgår.
- Idræt, bevægelse og sundhed er i gang med at planlægge et oplæg om unge og ensomhed, arrangere et indledende møde i et lokalt idrætsnetværk såvel deltage i screeningsprocessen for Bellahøjmarken og Genforeningspladsen. På næste temagruppemøde deltager Socialforvaltningen, hvor de fortæller om botilbudspladser ved Elna Munchs Plads.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe
Beslutning
1. Indstillingen blev taget til efterretning