Mødedato: 11.12.2014, kl. 18:30
Mødested: Hyltebjerggård, Linde Allé 33, 2720 Vanløse

Beslutning om lokaludvalgets deltagelse i projekt "Dokumentation af bevaringsværdige huse i Vanløse" (SAVE-registrering)

Se alle bilag
Lokaludvalget skal træffe beslutning om projekt om dokumentation af bevaringsværdige bygninger i Vanløse.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:
  • at Lokaludvalget:
    1. Vedtager projekt "dokumentation af bevaringsværdige bygninger i Vanløse", jf. bilag med projektbeskrivelse, budget m.v.
    2. Afsætter kr. 25.000,- af 2014-puljemidler til indtrædelsesafgift i projektet til Landsforening for Bygnings- og Landskabskultur.
    3. Afsætter kr. 70.000 af 2015-puljemidler til at udvide projektet, og finansiere lokaludvalgets opgaver i forbindelse med projektet.

 

Problemstilling

Projektet indsamler fotodokumentation af bygninger i bevaringskategori 1-4 i Vanløse og får dem registreret i Kulturstyrelsens database for Fredede- og Bevaringsværdige bygninger. Afslutningsvist afholdes vandringer og udstilling. Projektet gennemføres i samarbejde med Landsforeningen Bygnings- og Landskabskultur (FBB), Vanløse Bydelshistoriske Arkiv, Vanløse Lokalhistoriske Forening og Grøndal Lokalråd.

Det koster kr 25.000,- at indtræde i projektet, og for at gøre projektet mere fyldestgørende i Vanløse samt sikre, at fotografering og registreringsindsatsen kommer en større del af borgerne til gode afsættes yderligere kr 70.000 jvf. budget.

Vedtagelse indebærer tilslutning til punkt 1, 2 og 3 under ét da de tre punkter har konsekvenser for hinanden.

Løsning

Lokaludvalget vedtager projektbeskrivelse og budget.

Økonomi

Der afsættes kr 25.000 af 2014-puljemidler til projektet jvf. projektbeskrivelse.
Der afsættes kr 70.000 af 2015-puljemidler til projektet jvf. projektbeskrivelse.

Videre proces

Vedtages projektet, kan de involverede parter gå i gang med projektet. For tidsplan se bilag.  
/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget drøftede sagen.

På baggrund af drøftelsen bad formanden om afstemning på følgende forslag:

Der afsættes 25.000 kr. af 2014-puljemidler til indtrædelsesafgift i projektet til Landsforening for Bygnings- og Landskabskultur. Projektet vil som udgangspunkt udelukkende være en registrering af huse i Vanløse postdistrikt/ postnummer 2720.

For stemte 16 lokaludvalgsmedlemmer, 5 imod og 2 afstod.

Lokaludvalget traf beslutning om at afsætte 25.000 kr. til en indtrædelse i projektet. Som udgangspunkt vil dette beløb kunne sikre en gennemførsel af en registrering af bygninger i Vanløse postdistrikt/ postnummer 2720.

Lokaludvalget ønsker en revideret indstilling, med budget for 2015-udgifter, forelagt på et møde i først muligt i 2015.

Til top