Orientering om fodboldprojekt
Orientering om fodboldprojekt
Vanløse Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde torsdag den 11. december 2008
2. Orientering om fodboldprojekt
VAN 159/2008
INDSTILLING
Formanden
indstiller til
Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 11.
december;
|
PROBLEMSTILLING
Fodbold
er sundt for både krop og sjæl og er en alsidig, effektiv og netværksdannende
træningsform. Det er en af pointerne bag et stort projekt, som Institut for
Idræt under Københavns Universitet netop er gået i gang med. Den tidligere
vanløse-borger Birgitte Krustrup er initiativtager til projektet og hun har
foreslået, at fodboldprojektet finder sted i Vanløse. Birgitte Krustrup
deltager på lokaludvalgsmødet, hvor hun vil fortælle mere om projektet.
Fodboldprojektet
går i korte træk ud på, at give ophængte/travle borgere og "socialt udsatte"
mulighed for at spille fodbold i dagtimerne. "Frokostfodbold" er den ene del af
projektet, hvor målgruppen både er erhvervsaktive borgere og borgere uden for
arbejdsmarkedet. Birgitte Krustrup er pt. ved at undersøge om denne del af
projektet kan finde sted i Grøndal Centret, hvor der er udendørs kunstgræsbane.
Der ligger endvidere mange store virksomheder tæt på Grøndal Centret
(Statsforvaltningen, KPMG, Bellahøj Politistation m.v.) og det skal undersøges,
om de vil deltage i projektet. Den anden del kan kaldes "eftermiddagsfodbold"
og her er målgruppen primært folk uden for arbejdsmarkedet, som ikke er vant
til at spille fodbold. Denne del af projektet kan eventuelt finde sted i
Vanløse Hallen.
Projektet
har både en sociologisk og fysiologi
sk del. Den sociologiske del handler bl.a.
om at kortlægge deltagernes netværk, hvem der deltager m.v. Den fysiologiske
del handler om at undersøge de sundhedsfremmende gevinster ved fodbolden.
TrygFonden
har bevilget kr. 775.000 til projektet og det samlede budget lyder på kr.
885.600. Institut for Idræt har søgt midler andre steder og forventer at få
svar i begyndelsen af december.
Projektet
hænger i høj grad sammen med Bydelsplanens tema om "En sund bydel i social balance"
og projektet kan samtidig være med til at etablere netværk i bydelen.
LØSNING
Lokaludvalget
drøfter orienteringen om fodboldprojektet.
ØKONOMI
Projektet
har fået kr. 775.000 fra TrygFonden til projektet. Det samlede budget lyder på
kr. 885.600. Såfremt projektet ikke får de resterende midler fra andre, kan
lokaludvalget overveje at støtte projektet via puljemidlerne.
VIDERE PROCES
Birgitte
Krustrup er pt. ved at undersøge om projektet kan finde sted i Grøndal Centret
og Vanløse Hallen. Lokaludvalget og sekretariatet kan yde praktisk hjælp til
projektet og f.eks. hjælpe med at rekruttere interesserede borgere til
projektet.