Beslutning om internt projekt - borgermøde om psykisk sårbarhed
Indstilling
Formanden indstiller;
- at lokaludvalget drøfter og godkender den med dagsordnen udsendte projektebeskrivelse for borgermøde om psykisk sårbarhed.
- at lokaludvalget afsætter 10.000 kr. fra lokaludvalgets 2016-puljemidler til projektet.
Problemstilling
Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Social- og Sundhed stiller forslag om at lokaludvalget står for et offentligt arrangement om psykisk sårbarhed. Projektet er tænkt som et samarbejde med Sundhedshuset, i forlængelse af det borgermøde lokaludvalget og Sundhedshuset holdt om alkohol-misbrug i efteråret 2015.
Formålet med projektet er at oplyse om psykisk sårbarhed og de følger det kan få i relation til familie og samfund samt give plads for en debat om emnet og være med til at forebygge og støtte mennesker der har problemet tæt inde på livet.
Arrangementet er for alle borgere i Vanløse, både voksne/unge med alkoholproblemer, men også pårørende og professionelle, der arbejder med denne problemstilling. Formålet med projektet er at oplyse og give viden om problemets kompleksitet.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender projektbeskrivelsen og træffer beslutning om økonomi.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter 10.000 kr. fra puljemidlerne 2016 til projektet, jf. budgettet i projektbeskrivelsen.
For en oversigt over lokaludvalgets puljemidler henvises til dagsordenspunktet "XX".
Videre proces
Arbejdsgruppen står for det videre arbejde med projektet.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede og godkendte den med dagsordnen udsendte projektbeskrivelse for borgermøde om psykisk sårbarhed.
- Lokaludvalget afsatte 10.000 kr. fra lokaludvalgets 2016-puljemidler til projektet.