Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om høringssvar vedr. høring om sammenlægning af Hyltebjerg- og Vanløse Skoler samt fritidstilbud

Se alle bilag
Lokaludvalget skal træffe beslutning om et høringssvar i forbindelse med den offentlige høring om sammenlægning ml. Hyltebjerg og Vanløse Skole.

Indstilling

Formanden indstiller;

  1. at lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og godkender det med dagsordnen udsendte udkast til høringssvar.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde 18. november 2015 besluttet at lave en offentlig høring i forbindelse med drøftelserne om sammenlægning af Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole. Høringen omfatter både forslag om sammenlægning af de to skoler med tilhørende skoledistrikter, og samling af skolernes fritidstilbud til ét. Når der er truffet beslutning om en eventuel sammenlægning af de to skoler vil der efterfølgende skulle træffes beslutning om organiseringen af skolernes fritidstilbud, som enten KKFO pladser eller fritidshjemspladser. I forbidelse med den beslutning vil der blive en ny høringsproces.

Efter den offentlige høring forventes sagen behandlet igen i Børne- og Ungdomsudvalget den 9. marts 2016, og herefter skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. De besluttede ændringer kan træde i kraft ved begyndelsen af skoleåret 2017/18.  et fælles optag på en ny samlet skole vil kunne begynde i skoleåret 2017/2018. De bygningsmæssige tilpasninger forventes at kunne gennemføres i løbet af 3-5 år. I byggeperioden afvikles undervisningen i de eksisterende rammer.

Høringsfristen er 29. januar 2016, og høringsmateriale kan findes via http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/h-ring-om-sammenl-gning-af-vanl-se-skole-og-hyltebjerg-skole

Børne- og Ungdomsforvaltningens Områdekontor oplyser at forvaltningen arbejder på at planlægge et offentligt møde for alle interesserede i sidste del af høringsperioden. Datoen er endnu ikke fastlagt, men mødet vil blive forsøgt holdt i Vanløsehallerne.

Løsning

Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet, og træffer beslutning om et høringssvar, med udgangspunkt i det med dagsordnen udsendte udkast.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

Når datoen for et offentligt møde kendes vil invitationen til mødet blive annonceret på lokaludvalgets hjemmeside, og sendt til lokaludvalgets medlemmer.

/ Bent Christensen.

Beslutning

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede høringsmaterialet.
  2. Lokaludvalget besluttede at udskyde behandlingen af sit svar til mødet 21. januar, og bad sekretariatet kontakte BUF-Vanløse med henblik på at arrangere et offentligt møde.

Pia Mikkelsen forlod lokalet under behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.

Til top