Status på puljemidler 2015
Tidligere beslutninger
Ved lokaludvalgets ordinære møde den 11. december 2014 traf lokaludvalget beslutning om at fordele årets puljebudget således:
Vanløsepuljen - 886.000
Egne projekter - 600.000
Ved lokaludvalgets ordinære møde den 22. oktober traf lokaludvalget beslutning om at overføre de resterende midler fra egne projekter til Vanløsepuljen. Der blev samtidigt truffet beslutning om, at midler til evt. projekter Vanløse Lokaludvalg beslutter at igangsætte i resten 2015 tages fra Vanløsepuljen.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller:
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2015 til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2015 et samlet puljebudget på 1.486.000 kr.
For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidlerne, fremlægger sekretariatet på hvert ordinære møde en status over forbruget.
Det aktuelle forbrug af puljemidler til både lokaludvalgets egne projekter og i forbindelse med bevillinger fra Vanløsepuljen, fremgår bilag, der omdeles på mødet.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde den 11. december 2014 at fordele puljemidlerne i to puljer. Én pulje til egne projekter, og de resterende midler i Vanløsepuljen, som personer, foreninger m.fl. kan ansøge fra.
Ved lokaludvalgets ordinære møde den 22. oktober traf lokaludvalget beslutning om at overføre de resterende midler fra egne projekter til Vanløsepuljen. Der blev ligeledes truffet beslutning om at udgifter til egne projekter for resten af året skulle tages fra Vanløsepuljen, i det omfang lokaludvalget besluttede at tage initiativ til yderligere projekter i 2015,
Fordelingen ser pr. 3. december, hvor dagsordnen udsendes, således ud:
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
Vanløsepuljen |
979.851,44 |
874.797,28 |
105.054,16 |
Egne projekter |
506.148,56 |
506.148,56 |
0 |
For at give lokaludvalget en så præcist overblik som muligt over Vanløsepuljen 2015 udsendes bilag vedr. budget, disponeret beløb og rest til disposition ikke med dagsordnen, men omdeles på mødet.
Beslutninger, der kan træffes på mødet den 10. december
Vanløsepuljen:
Der er fire ansøgninger til Vanløsepuljen 2015 til behandling på lokaludvalgets møde den. 10. december.
Der søges om i alt 175.875,00 kr.
Lokaludvalgets egne projekter:
Der er ingen indstillinger om projekter for 2015 puljemidler, som lokaludvalget selv står for, til behandling på indeværende møde.
Beslutning
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg tog orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2015 til efterretning.